Få styr på Østjysk maskinbygger har taget patent på driftssikker dispensering af tætstablede plastbakker. Den nye opfindelse kan dispensere de tætstablede bakker og er på størrelse med en tændstikæske. Efter tre års intensiv udvikling og testkørsler, lancerer østjyske JKT et intelligent og tolerancekompenserende bakkedispenseringssystem, der løser problemerne med at dispensere tætstablede plastbakker uden horisontalt mellemrum i stablingen. Det hele sker ifølge producenten i en effektiv cyklus, der eliminerer de mange driftsstop, som konkurrerende løsninger lider under. - Potentialet er stort, når kunderne kan se frem til en tredobling af dispenseringshastigheden og en reducering af lagerareal til omkring en tredjedel, lover Flemming Aarslev Christensen, som ejer udviklingsog ingeniørvirksomheden JKT sammen med Karsten Kirkegaard og har over 15 års erfaring på området. Specielt til færdigretter og convenience-food En tæt og omfattende dialog med flere førende bakkeproducenter, lokale underleverandører og potentielle kunder i og uden for kongeriget, ligger bag det, JKT kalder det intelligente og tolerancekompenserende A2 bakkedispenseringssystem. Et system, der forsimplet sagt adskiller bakkerne og fordeler dem på et transportbånd. Målgruppen er primært fødevarevirksomheder, der i takt med det øgede salg af færdigretter og convenience-food, efterspørger en teknologi, der kan dispensere de udfordrende tætstablede plastbakker i forskellige varianter. Og på en hurtigere og mere driftssikker måde end de kendte løsninger på de stadigt større produktionslinjer med høj automationsgrad. - Der er helt klart kommet større fokus på driftssikkerheden og oppetiden på produktionslinjerne i fødevareindustrien i takt med de større linjer og øget automation, der på den ene side skaber en højeffektiv produktion, men også giver større tab, når den afbrydes på grund af tekniske fejl, siger Flemming Aarslev Christensen. - Det har givet en lang række forespørgsler fra danske og udenlandske kunder, som har erfaring med vores første type A1 bakkedispenser, der har ry for at være klippestabil og vedligeholdelseschefens bedste ven. Bakkerne er tættere stablet Udviklingsarbejdet i det danske ingeniørfirma handlede primært om at løse opgaven med dispenseringen af tætstablede bakker. - Med en stablingsafstand på ned til 1,3 millimeter er der en lang række udfordringer, når der skal opnås den rette understøtningsflade for dispenseringsværktøjet. Ikke mindst fordi vi skal sikre en hurtig og driftssikker dispensering af op til 400 bakker i minuttet, fortsætter Flemming Aarslev Christensen. Han tilføjer, at konstruktionen samtidigt skulle kunne håndtere bakker med tolerancer i længde og bredde på flere millimeter. - De samme tolerancevariationer i centriciteten, og de mange bakkevarianter inden for den samme produktfamilie, var faktorer, der gav os store udfordringer. Også fordi vi jo ikke kunne få inspiration fra lignende løsninger på markedet. Der måtte tænkes nyt Kronjyderne i JKT var tvunget til at tænke helt nyt. I godt tre år har man således arbejdet intensivt på en helt ny konstruk- tion af det vitale dispenseringsværktøj, dog med udgangspunkt i virksomhedens velkendte A1 bakkedispenseringsteknologi. Men det nye A2 bakkedispenserings-værktøj er langt mere avanceret. Og undervejs i den lange udviklingsproces blev der gjort flittig brug af de mange muligheder med 3D-print. Den endelige løsning endte ud i en unik sandwich-konstruktion opbygget med 20 forskellige specialfremstillede dele i flere forskellige fødevaregodkendte materialer. Alt sammen med et mål om at leve op til kundernes høje krav om en fejlfri bakkedispensering af bakker fremstillet med minimal stablingsafstand. - Driftssikkerheden og oppetiden er det evige mantra fra kunderne, og derfor er konstruktionen opbygget, så den er så godt som vedligeholdelsesfri, understreger Flemming Aarslev Christensen, der ser frem til at levere det nye system med enten pneumatisk styring eller servomotor efter kundens ønske. Kan reducere transportudgifterne Både fødevareproducenterne og producenterne af plastbakkerne kan få gavn af iderigdommen, mener Flemming Aarslev Christensen. Han forklarer, at de typiske bakker fødevareindustrien bruger i dag, har en stablingsafstand på over otte millimeter. Den forholdsvis store stablingsafstand er i praksis unødig spildplads og dermed årsag til store ekstraudgifter til transport, emballage og opbevaringsplads. - Vi er allerede i dialog med flere førende bakkeproducenter, der ser et kæmpe potentiale i at optimere deres plastbakker til versioner med meget tættere stablingsafstand og i kombination med dette gøre Bakker til convenience-food har typisk meget mindre stablingsafstand end de traditionelle bakker. 18 LevnedsmiddelBladet 7 • 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her