Mejeri Fire unge og entusiastiske mejeriingeniører indgår i et team af ambassadører, hvilket er et af de nye tiltag omkring uddannelsen. Ambassadørerne deltager aktivt i rekrutteringsarbejdet og giver gode tips og råd til nye studerende. være mejeriingeniører Tilgangen til mejeriingeniøruddannelsen er øget med 50 procent og antal studerende i mejeripraktik er fordoblet på Københavns Universitet. Industrien glæder sig over, at fællesindsats bærer frugt med større synlighed og smidigere regler. Studerende på København Universitet er for alvor ved at få smag for et af Danmarks mest sikre jobkort – mejeriingeniøruddannelsen. 23 nystartede på kandidatuddannelsen er en markant forøgelse på over 50 procent i forhold til de tidligere år. Søgningen til mejeripraktikken på bachelor-delen oplever endnu større fremgang med en fordobling til 23. Denne fremgang vækker glæde i danske fødevarevirksomheder som Arla Foods, DuPont og Novozymes, hvor man i en årrække bekymret har fulgt en beskeden søgning til fødevareuddannelserne. Netop mejeriingeniøruddannelsen har langtfra leveret det antal, som industrien har brug for. Behovet vurderes at være i omegnen af 25 nyudklækkede kandidater hvert år. Branchen tog affære Med udsigten til et alvorligt underskud af mejeringeniører tog en række fødevarevirksomheder for to år siden initiativet til Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddan84 nelsen. Målet var at skabe større interesse blandt de studerende, opgradere uddannelsen og samtidigt gøre reglerne mere smidige, så flere kunne optages. Formand for gruppen er Jens Termansen, som til daglig er Vice President i Arla Foods. - Det er meget tilfredsstillende, at vi i dansk fødevareindustri i fællesskab har formået at løfte denne opgave på tværs af de forskellige brancher, siger Jens Termansen med henvisning til Industrigruppens sammensætning med både ingrediensvirksomheder, producenter af procesudstyr og så mejerivirksomhederne, hvor Arla Foods og flere mindre mejerier er med i Industrigruppen. En forbedret og mere moderne kommunikation på forskellige hjemmesider og en stribe velbesøgte arrangementer for de studerende er blandt de synlige resultater. Tætte relationer vigtig Også den tætte dialog mellem industrien, universitetet og de studerende har været vigtig. Mød os på K813 4 Nu vil studerende - Det har skabt en række tætte relationer, så alle parter ved, hvad de andre forventer af mejeriingeniøruddannelsen og forstår hinandens behov og motiver, siger Arla-direktøren, som også er glad for flere justeringer af optagelseskravene. Det handler blandt andet om mulighed for at tage det halve års mejeripraktik under selve kandidatuddannelsen, hvilket åbner op for, at også udenlandske studerende med en bachelor kan tage uddannelsen. - Vi er rigtig glade for, at den stigende tilgang både omfatter flere danske studerende og flere udenlandske. Dansk fødevareindustri rummer jo mange globale virksomheder, som både kan bruge mejeriingeniører her i Danmark samt i udenlandske afdelinger, så en kinesisk mejeriingeniør er lige så velkommen som en dansk, forklarer Jens Termansen. Han bemærker også, at nye undersøgelser viser, at halvdelen af udenlandske studerende gerne vil blive i Danmark, hvis der er job. LevnedsmiddelBladet 10 • 2014 Hygiejniske vægte og vejesystemer stand
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her