Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
Hvad er juice? En ny undersøgelse omkring danskernes forbrug af og viden om frugtjuice viser tydeligt, at der hersker stor usikkerhed omkring, hvad juice egentlig er. Særligt juice fra koncentrat har fået et dårligt image, som tyder på, at der er behov for bedre forbrugeroplysning Hvornår er juice egentlig juice? Står der juice på kartonen, er der tale om juice fra 100 procent frugt, intet andet. Men kun 27 procent af de adspurgte forbrugere var klar over, at ordet juice skal stå på kartonen. Mange havde enten intet bud på, hvordan man kan vide, at produktet, man køber, rent faktisk er juice eller mente, at det kunne kaldes juice, når mindst halvdelen af indholdet var frugt. Derfor er det ikke så underligt, at mange forbrugere er forvirrede omkring, hvad juice er, hvis de køber frugtdrikke, smoothies og andre drikkevarer – hvor det er lovligt at tilsætte blandt andet sukker – i den tro, at det er juice, de drikker. Juice er en beskyttet titel, og det er vigtigt at slå fast, at frugtjuice – uanset om det er friskpresset eller fra koncentrat – er ren frugt Blot i løbet af det sidste år er antallet af personer, som drikker supermarkedsjuice dagligt eller tre til fire gange om ugen, faldet med 4,5 procent, viser en undersøgelse foretaget af YouGov. De senere år har juiceindustrien set et interessant paradoks udfolde sig. På den ene side er der stor interesse for hjemmejuicing, hvilket de mange kogebogsudgivelser med juiceopskrifter blandt andet vidner om, og hippe juicebarer langer dagligt dyre, friskpressede juicer over disken til tørstige og sundhedsbevidste forbrugere. På den anden side falder salget af juice, viser en ny undersøgelse af YouGov, og især juice fra koncentrat opfattes som en syndig, snarere end sund, drik. Forbrugerne tror, der er tilsat sukker i juice En af grundene til dette paradoks kan være, at danskerne er godt og grundigt forvirrede omkring, hvad frugtjuice egentlig er for noget. En frisk forbrugerundersøgelse fra oktober 2017, bestilt af AIJN (European Fruit Juice Association) og projektet Fruit Juice Matters, viser tydeligt, at hr. og fru Danmark er i vildrede, når det kommer til frugtjuice, særligt når det kommer til indholdet af sukker. Fakta er, at det er forbudt ved lov at tilsætte sukker til frugtjuice i EU, og at det sukker, der er i juice, stammer direkte fra den frugt, juicen er presset af. Men kun fem procent af deltagerne i undersøgelsen ved, at juice ikke indeholder tilsat sukker. 37 procent mener endda, at frugtjuice er tomme kalorier, der er direkte sammenlignelige med sodavand. Juice fra koncentrat opfattes som kunstigt Undersøgelsen viser også, at særligt frugtjuice fra koncentrat opfattes som et kunstigt, usundt produkt, der ikke har ret meget at gøre med ren frugtjuice. Salget af juice fra koncentrat er da også faldet fra 101 millioner liter i 2012 til 83 millioner liter i 2016. Ud over sukker ligger kunstige sødemidler, konserveringsmidler og farvestoffer højt på listen over, hvad forbrugerne tror, man må tilsætte til frugtjuice fra koncentrat. Og det på trods af at juice fra koncentrat på samme måde som friskpresset juice er et rent naturprodukt. Beskyttet titel - Det er ærgerligt, at der er så stor forvirring omkring, hvad frugtjuice egentlig består af, siger Gitte Hestehave, seniorchefkonsulent i DI Fødevarer. - Juice er en beskyttet titel, og det er vigtigt at slå fast, at frugtjuice – uanset om det er friskpresset eller fra koncentrat – er ren frugt. Der er hverken tilsat sukker, kunstige sødemidler, farvestoffer eller konserveringsmidler til produktet, for i så fald må det ikke længere kaldes juice, slutter hun. 16 | Januar 2018 | SKANDINAVIENS STØRSTE FØDEVAREMESSE
MULTIVAC - mere end du tror. MULTIVAC T 300 traysealer MULTIVAC R 085 kompakt dybtrækker MULTIVAC leverer et bredt program af udstyr til detailbutikker, supermarkeder og slagterforretninger: · produktionsudstyr: lynhakkere, slicere, vakuumfyldere og clippere · pakkeudstyr: dybtrækkere, traysealere og kammermaskiner · pakkematerialer: folie og poser NYHED! Seydelmann - lynhakkere, mixere og industrikødhakkere For yderligere oplysninger kontakt vores salgsafdeling på mudk@multivac.dk eller tlf. 7585 3422 BIZERBA slicer A 550 Seydelmann K60 lynhakker www.multivac.dk Risco hakkekødslinie AT 200