Smørrebrød Fra tapas til smørrebrød I hjertet af København ligger restauranten El Tapeo, der i mange år har tilfredsstillet københavnernes trang til spanske tapas. På El Tapeo smelter de spanske og danske traditioner stille og roligt sammen, og resultatet er en række herlige stykker smørrebrød, der smager af Spanien El Tapeo er en autentisk tapasbar med alt, hvad der hører sig til. I et tilstødende lokale eksperimenteres der med spanske sandwicher og spansk smørrebrød. Af Kasper Mundt-Nielsen Fotos: Michael Barrett Boesen Løst oversat betyder tapas at dække, og oprindeligt blev tapas, der blot var et stykke brød eller kød, sandsynligvis også brugt som et dækken eller et låg, om man vil, til sherryglasset på den lille beværtning for at holde fluerne fra den søde drik. I dag, flere hundrede år efter, har tapassen gudskelov ændret karakter til de kreative herligheder, vi kender, og i Spanien bliver disse små retter brugt som en lille ret mellem måltider og som en appetitvækker eller en snack før sengetid. Men i Danmark er tilgangen til tapas lidt anderledes og bliver ofte spist som et helt måltid og oftest til aften. Da tapasrestauranten El Tapeo for et par år siden åbnede en frokostrestaurant i et tilstødende lokale, måtte de sande, at på trods af den stigende efterspørgsel efter tapas, så var det svært at lære danskerne at spise det til frokost. - Vi startede derfor med at kombinere spanske produkter i en rugbrødssandwich, og vi fandt ud af, at det var en succes med rugbrød sammen med de spanske produkter, fortæller Julie Stokholm, der er indehaver af El Tapeo. 18 | Maj 2017 | t
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her