GASSER I Sveinsdottir igen de principielle aspekter om ansvarsforholdene, som sagen rejste. En række sikkerhedsbestemmelser var sandsynligvis overtrådt på Carlsberg, mente hun, men Arbejdstilsynet havde skønnet, at der ikke skulle rejses tiltale mod virksomheden. Så var det urimeligt, at det allersidste led i ansvarskæden, nemlig den vagthavende læge, og end ikke skadestuen som institution, som den eneste skulle have sit ansvar prøvet ved domstolene [3]. Disse overvejelser om ansvar er fremsynede og stadig relevante i dag. Lederens beskrivelse af ulykken skæmmes dog af flere faktuelle fejl. Lægens version Efter lidt detektivarbejde lykkedes det ultimo 2019 at finde frem til den pågældende læge. Det primære formål med den telefoniske henvendelse var at få oplyst retssagens udfald, idet det havde været svært at finde oplysninger om denne detalje. Hun var nu 89 år, men helt åndsfrisk. Hun huskede tydeligt hændelsen i 1968, som på alle måder havde været en stor belastning for hende. Hun hævdede dog ikke at vide, at de tilskadekomne kom fra Carlsberg, hvilket er noget svært at forstå. Hendes version kaster nyt lys over sagen. Hun var på det tidspunkt på kirurgisk afdeling. Der var travlhed på skadestuen og hun fik en patient ind med en skåret hånd, som skulle sys. Han havde skåret den på en knust elevatorrude. Hun vidste ikke, at han havde indåndet noget gas. På det pågældende tidspunkt var der forsøgsmæssigt indsamling af oplysninger Elevatoren var gået i stå mellem to etager, og for at udnytte ventetiden hældte den ene bryggeriarbejder, hvad han troede, var sulfo, men var salpetersyre, i en galvaniseret spand. Det udviklede rødbrune nitrøse gasser, som forvandlede det lille indelukke til et gaskammer. De blev hurtigt befriet og gik nærmest glade og muntre ud af elevatoren. På akutmodtagelsen fejlede de intet og blev sendt hjem. Først om aftenen blev de dårlige. To døde tidligt næste morgen. Den tredje var livsfarligt medtaget, men overlevede. Illustration: Jens Vox. Kemisk ulykke Ulykken fik forståeligt nok stor opmærksomhed grundet den lumske senvirkning af gassen og de to dødsfald grundet lægefejl. Ufrivillig indespærring i et lille klaustrofobisk rum, som pludselig forvandles til et gaskammer, er eksistentielt skræmmende. Det bliver kun værre, hvis gassen udvikles ved en uventet kemisk reaktion. Bare et halvt år senere, den 19. maj 1969, skete der en anden dødsulykke på Carlsberg, hvor fejlagtig åbning af en luge på en stor silo medførte, at to mænd blev begravet under udstrømmende varm malt. Den ene blev dræbt og den anden hårdt kvæstet. Her var pressedækningen behersket. Principielle aspekter om ansvar Sinja Sveinsdottir fra Ingeniørens Ugeblad skrev kort efter om ulykken og særligt vinklet på Arbejdstilsynets vurdering af virksomhedens ansvar. Virksomheden skal ved instruktion og rimeligt tilsyn sikre, at arbejdet udføres forsvarligt. Den har også pligt til at vide, hvilken førstehjælpsbehandling, der skal til ved forgiftning. Man kan ikke forvente, at lægerne umiddelbart skal kende alt om forgiftnings- og ætsningstilfældene med de mange stoffer, der i dag bruges på virksomhederne, oplyste indlægget [2]. I en lederspalte kort før (1970) der skulle falde dom i retssagen mod lægen om pligtforsømmelse, fremhævede Sinja FT-Analysis becomes more Productive, Precise and Intuitive The NEW INVENIO Contact us for more details: www.bruker.com/invenio - Dansk Kemi, 100, nr. 8, 2019 21
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her