I GASSER I Carlsbergulykken var skelsættende Ulykken med nitrøse gasser på Carlsberg i 1968 har været skelsættende for opfattelsen af farligheden af ikke blot NOX, men også andre giftige indåndingsgasser. Ulykken nævnes ofte, når patienter bliver indlagt til observation ved mistanke om indånding af giftig gas. Godt to måneder efter Carlsbergulykken, den 17. januar 1969, blev elleve arbejdere fra vaskepulverfabrikken Skandinavisk Henkel indlagt på hospitalet efter at have indåndet nitrøse gasser. Uheldet skete, da en blandingsbeholder med fosforsyre og salpetersyre sprang læk, og 1.500 liter syre løb ud over gulvet, gennem en galvaniseret gulvrist og ned i et lukket gulvafløb. Ved kontakt med ristens galvaniserede overflade (zinken) blev der dannet NOX. De tre mænd, der arbejdede i hallen, blev straks kørt til forgiftningsafdelingen på Bispebjerg Hospital. Da man der hørte, at andre arbejdere under udluftningen af hallen også kunne have indåndet gasserne, blev de omgående hentet og kørt til tre forskellige hospitaler. Af frygt for en gentagelse af Carlsbergulykken blev de holdt under observation i et døgn, skrev dagspressen. Den 23. juni 1970 blev 46 børn og unge kørt til sygehuse i Viborg og Kjellerup efter udsivning af klorgas i Hammershøj Friluftsbad. Carlsbergulykken stod i vores tanker som en manende advarsel, da vi beordrede de mange andre i seng til observation i nat, sagde reservelægen på sygehuset i Viborg. Tre af børnene måtte behandles. En af de tre var i livsfare ved indlæggelsen. Klorgassen kom fra flaske i vandbehandlingsanlægget og havde trængt ind i pigernes omklædningsrum. Den 26. juni 1971 udtalte professor Poul Bonnevie, at selv personer, som kun perifert har været i kontakt med rødbrune nitrøse gasser, bør holde sig vågne i mindst 12 timer og have let mulighed for at tilkalde ambulance med iltudstyr. Ellers er der faktisk ikke andre muligheder end at indlægge alle mistænkte på hospitalet til observation, indtil faren er overstået. Udtalelsen skete i forbindelse med nogle masseindlæggelser efter brande i NPK gødningslagre rundt om på landbrugsgårde. Bonnevie henviste til erfaringerne fra Carlsbergulykken. Den 9. januar 1979 blev nogle jernplader ved en fejl nedsænket i salpetersyre i stedet for saltsyre på forsøgsanlægget Risø. Det udviklede omgående nitrøse gasser, som spredte sig over anlægget. 150 personer blev evakueret, og af frygt for en gentagelse af Carlsbergulykken blev 15 indlagt på sygehuset. Alle indlagte var heldigvis langt fra gasserne og udenfor fare. Den 7. december 1979 skrev overlæge Jørgen Røgel i Fredericia Dagblad, at belært af erfaringerne fra Carlsberg blev ammoniakforgiftede arbejdere fra Superfos indlagt og holdt under meget nøje observation. I 1975 havde der været et udslip af 100 liter ammoniak fra en tankvogn, som havde dræbt chaufføren. Røgels indlæg var polemisk og stærkt kritisk overfor Vejle Amts beslutning om at give Superfos tilladelse til at opføre en koldtank på 5.000 tons ammoniak centralt i Fredericia by, tæt på boligområder. Den 19. juli 2001 blev 29 personer indlagt til observation efter et udslip af giftige dampe på Ceres Bryggerierne i Aarhus. Ambulancelægen tog ingen chancer i forbindelse med de 30 personer, der havde været udsat for indånding af nitrøse gasser. Beskrivelsen er noget uklar, men otte personer havde brugt salpetersyre ved rengøring af en maskine. Gasudviklingen var sket kl. 9:30 og den værst ramte person fik det dårligt med vand i lungerne omkring kl. 12, hvor der blev slået alarm. Problemet med nitrøse gasser er, at de ætser i lungerne, det kan fremkalde vand i lungerne, sagde indsatslederen. Vand i lungerne kunne udvikle sig i løbet af natten, oplyste vagthavende ved Aarhus Politi. Carlsbergulykken er ikke nævnt, men den spøger tydeligt i baggrunden. Det bør måske præciseres, at vand i lungerne kan udvikle sig på alle tider af døgnet, men hvis det ikke opdages om natten grundet dyb søvn, bliver den nødvendige behandling måske sat i gang for sent. Den 10. december 2005 kørte politiet rundt på gader og veje i Hornslet på Djursland og bad beboerne om at gå indenfor og lukke vinduer og døre. Samtidig fik DSB ordre til midlertidigt at indstille togdriften på Aarhus-Grenå banen. Årsagen var et giftigt udslip af kvælstofdampe (sic) – såkaldt nitrøse gasser – på virksomheden Helms Scandinavia uden for byen, hvor der var gået hul på nogle beholdere med svovlsyre, salpetersyre, eddikesyre og myresyre (sic). Vi kender ikke årsagen til udslippet, men virksomheden har tilsyneladende ikke brudt reglerne om opbevaring, sagde vagthavende hos Aarhus Politi. Nitrøse gasser er kendt for at forårsage vand i lungerne hos folk, der har indåndet selv små mængder. I værste fald kan dampene medføre døden. Så politiet tog ingen chancer, men stoppede toggangen og lukkede hele byen inde, skrev Jyllandsposten. Denne overfladiske og nærmest infantilt ubehjælpsomme dækning af hændelsen er karakteristisk for genren, værdiløs for den forebyggende indsats og en af årsagerne til, at der er en artikelserie om danske ulykker i Dansk Kemi. Der er en verden til forskel på pressens dækning af Carlsbergulykken knapt 40 år tidligere. – Frank Hedlund Bryghusforvalteren havde forgæves ventet på de to bryggeriarbejdere, som to gange havde fået besked på at komme til materieldepotet, og han havde til sidst stillet spandene uden for depotet, hvor- efter han gik. Han var væk, da dunken med syre blev stillet uden for depotet nær spandene. Dunken var tydeligt mærket ”Salpetersyre” med spritpen. Flere havde hørt, at bryggeriarbej- deren, som hældte syren i spanden, var kommet med et udbrud, at han virkelig troede, at der var tale om sulfo. Den overhældte syremængde var formentlig en halv liter [1]. 20 Dansk Kemi, 100, nr. 8, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her