n KORT NYT Plastichavet Plast findes overalt i verdenshavet, men viden om fordeling, skæbne, påvirkning af miljø og levende organismer er fragmentarisk, og undersøgelserne er svært sammenlignelige. Af Carsten Christophersen, carsten@techmedia.dk I løbet af de sidste 50 år er anvendelsen af plastic, plastik, plast eller kunststof steget eksplosivt. I det første årti i dette årtusinde produceredes der lige så meget plast som i hele forrige århundrede. I løbet af samme tidsrum er havets forurening med plast nået niveauer, der er bekymrende og kun stiger og stiger. Verdenshavet er nu så plastforurenet, at problemets omfang og udvikling kalder på massiv og seriøs forskning. Den nuværende viden er så fragmentarisk og ufuldstændig, at det er svært at drage videnskabeligt baserede konklusioner om virkningen nu og i fremtiden. Havet som losseplads Sammensætningen af affald er nøjere undersøgt i Atlanterhavet og Middelhavet. Affaldet består af et bredt udsnit af plastmaterialer, skrottet eller mistet fiskegrej osv. Globalt estimeres årligt 6,4 mio. tons affald at ende i havet. Med tiden fanges de i de dybe grave, der så får karakter af havets lossepladser. Undersøgelserne er baseret på analyse af fotos og videooptagelser fra bemandede eller ubemandede ubåde eller ved trawling. Det betyder, at mikroplast og fibre ikke indgår i regnskabet, da de ikke registreres ved nogen af de metoder, men kræver laboratorieanalyser. F.eks. ender meget store mængder fibre fra vask af syntetiske tekstiler og fra kosmetik i havene. n Mikroplastic n Verdenshavet Omkring 70% af jordens overflade er dækket af hav. Af de ca. 360 mio. km2 hav er ca. 60% dybhav med en dybde over ca. 2.000 m. Verdenshavets middeldybde er på ca. 3.800 m og havet indeholder ca. 1,35 mia. km3 saltvand med en vægt i omegnen af 1,4x1019 tons. Plastpartikler <5 mm betegnes mikroplastic. Under 300 µm kaldes partiklerne nanoplastic. Jo mindre partiklerne er, jo større er overfladen i forhold til massen, og jo mere effektivt ekstraherer de forbindelser fra omgivelserne. Især de mindre nanopartikler er af samme størrelsesorden som mikroplankton (20-200 µm), nanoplankton (2-20 µm) og picoplankton (0,2-2 µm) og de optages direkte gennem cellevægen. 8 dansk kemi, 95, nr. 10, 2014
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her