Plasts nedbrydning Af de omkring 250 mio. tons plastic, der produceres årligt, er over halvdelen polyethylen og polypropylen. Vægtmæssigt indeholder de forskellige typer i omegnen af 4% additiver, der efterhånden afgives til omgivelserne. Stabiliteten af plast i havvand er høj. De makroskopiske plaststykker, der flyder i overfladen, nedbrydes hovedsageligt fotokemisk-oxidativt. Da temperaturen er lav, og da intensiteten af UVB (315–280 nm) stråling reduceres væsentligt i vand, er marint plast langt mere stabilt i vand end på f.eks. en solbeskinnet strandbred. Oxidative reaktioner nedbryder plast, men den lave oxygentension gør denne proces langsom. En smule dybere i vandet er den fotokemiske nedbrydning forsvindende pga. den lave intensitet af UVB, der ellers er langt den mest effektive UV-påvirkning. Fordelingen i verdenshavet Det vakte berettiget opsigt i 1997, da den store hvirvelstrøm (gyre) i det nordlige Stillehav viste sig at have et gigantisk dække af plastaffald. Gyren i midten af Stillehavet ligger tusindvis af kilometer fra tæt beboede områder, og den dækker et areal som Portugal, Spanien og Frankrig tilsammen. Senere er lignende resultater fundet ved verdens andre fire store gyrer. Vertikal fordeling Plasten nedbrydes langsomt til mindre enheder, der bliver begroet. Ved denne proces stiger vægtfylden, og partiklerne synker. På vejen mod bunden tjener bevoksningen som føde for andre organismer. Så aftager vægtfylden, og partiklerne stiger igen mod overfladen. Undersøgelser i havene omkring Irland og England viser, at fisk fra dybhavet fjerner svarende til en mio. tons carbondioxid hvert år ved at æde plankton om natten, hvor den synker efter at have opholdt sig nær overfladen i dagslyset. Plastbelastningen i denne fødekæde er ikke undersøgt, men mikro- og nanopartikler optages af fyto- og zooplankton og andre marine organismer både fra fordøjelseskanalen og fra gællerne. Processen må formodes at virke som et vertikalt transportbånd rettet mod dybhavet. Utilsigtede virkninger Der mangler i den grad viden om toxikologien af plaststumperne. Ophobning i fordøjelsessystemer kan føre til dødelig forstoppelse, som det kendes fra en række organismer – orm, skildpadder og mange fugle. De mest alvorlige virkninger ser ud til at være styret af plastens additiver og ekstraheret materiale fra omgivelserne. Plast er meget lipofilt og vil ophobe fedtopløselige stoffer fra omgivelserne. Begroningen af plast, der transporteres vidt omkring med havstrømme, kan føre til introduktion af nye invasive arter. Kilder Plastic debris in the open ocean. A. Cózar et al. PNAS 2014, DOI:10.1073/ pnas.1314705111, Marine Litter Distribution and Density in European Seas, from the Shelves to Deep Basins. C. K. Pham et al.PLOS ONE. DOI:10.1371/journal.phone. 0095839. Microplastic in the marine environment. A. L. Andy Marine Pollution Bulletin Bind 62 (2011) Side 1596-1605. Trophic interactions of fish communities at midwater depths enhance long-term carbon storage and benthic production on continental slopes. C. N. Trueman et al. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences 2014. doi 10.1098/ rspb.2014.0669. The presence and future of microplastic pollution in the marine environment. J. A. Ivar do Su log M. F. Costa Environmental Pollution Bind 185 (2014) Side 352-364. Verderair Pure: Det mest solide design i luftdrevne membranpumper Verderair Pure Trykluftdreven membranpumpe Kapacitet op til 700 L/min Leveres i massiv PE eller PTFE Opfylder ATEX Mest effektive Reneste materialer Fineste kvalitet Længste levetid Mest solide design Verder A/S +45 3636 4600 info@verder.dk www.verder.dk dansk kemi, 95, nr. 10, 2014 Adv_VA-Pure_90x265_DK.indd 1 19-12-13 15:52 9
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her