På en færge med få eller ingen besætningsmedlemmer til at guide passagererne skal designet være intuitivt. og placering af slukningsudstyr. Det var de ikke. - Det er ikke overraskende. Passagererne skal ori- enteres om sikkerheden, mens de venter på at komme ombord, for når først de er kommet ombord, er de mere optagede af at finde en plads, siger Thomas Koester, der er psykolog og human factors specialist hos FORCE Technology. Med meget lidt eller intet mandskab til at guide i tilfælde af brand er det vigtigt, at passagererne gør, som de får besked på. Også det kan hjælpes på vej ved at tage højde for menneskelige faktorer. - For at vænne dem til at følge instruktioner kan man få dem til at gøre bestemte ting på bestemte tidspunkter. F.eks. ved at formalisere måden, man går ombord på, så alle cyklister går ombord først – ligesom man kender det fra fly, hvor børnefamilier boarder først, siger Thomas Koester. MENNESKELIGE FAKTORER OG TEKNIK GIVER BEDRE SIKKERHED Det er forholdsvis nyt at sammenkoble teknisk brandsikkerhed med menneskelige faktorer. Der er mange ting at tage højde for, og det kræver kompetencer. - Men det er et ekstra værktøj, der skaber en højere grad af sikkerhed. Det kan give mere sikre scenarier, hvor man undgår skader og ultimativt tab af liv, siger Jesper Brøsted. - Projektet viser, at der er muligheder og potentiale i at tænke menneskelige faktorer og teknik sammen. Desuden har det givet de første idéer til, hvordan man kan designe ubemandede færger, uden at brandrisikoen bliver en stopklods, siger Thomas Hulin. n FIRST Projektet FIRST (Fire Strategies for Unmanned Island Ferries) fandt sted i 2018 og tog udgangspunkt i en færge til ruten mellem Esbjerg og Fanø. Projektet undersøgte, hvilke særlige krav og hensyn en brandstrategi for en let bemandet eller ubemandet færge skal tage højde for – både teknisk set og i forhold til, hvilke menneskelige faktorer der spiller ind ved en eventuel brand. Ud over en brandstrategi for færgen resulterede projektet også i en række anbefalinger til både teknik og fokus på menneskelige faktorer på små ubemandede færger. DBI var projektleder, og derudover deltog FORCE Technology, Rederiet Færgen/Molslinjen og Naval Architect Johannes Johannesson. 34
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her