Tarmslyng Til patienter og pårørende Vælg farve Information om tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen er den hyppigste årsag sammenvoksninger eller strengdannelse (adhærencer) mellem tarmene efter tidligere operation. Andre årsager kan være afklemning af tarmen i et indeklemt brok, eller sjældnere tilstopning med en galdesten eller en ufordøjet fødebolle. I tyktarmen er de hyppigste årsager betændelse omkring udposninger (divertikler), cancer eller snoning (volvulus). Tarmslyng er, uanset hvor årsagen sidder, i mange tilfælde en livsfarlig tilstand, der oftest kræver akut operation. Symptomer Tarmslyng i tyndtarmen viser sig ved hurtig udvikling (timer) af kvalme, opkastninger og kolikagtige mavesmerter samt manglende afgang af luft og afføring via endetarmen. Uden behandling udspiles tarmen langsomt og kan til sidst revne med udvikling af bughindebetændelse. Såfremt blodforsyningen til det afklemte stykke tarm er ophævet, udvikles der meget hurtigt koldbrand (gangræn) med perforation og bughindebetændelse. Denne viser sig ved konstante svære mavesmerter og dårlig almentilstand. Tarmslyng i tyktarmen udvikles langsomt, evt. over adskillige døgn og viser sig ved ophævet passage af luft og afføring samt tiltagende udspiling af maven. Der kan være lette koliksmerter, men ofte er patienten forholdsvis smertefri og upåvirket. Den tiltagende udspiling kan uden behandling ende med perforation og bughindebetændelse. Undersøgelser Ved indlæggelsen tages blodprøver(væske - og elektrolytbalance). Der bliver lagt drop i en blodåre i armen og eventuelt nedlagt en tynd plastiksonde via næsen ned i mavesækken til aflastning af tarmen. Efter klinisk undersøgelse bliver der lavet CT- scanning eventuelt suppleret med kontrastindgift via sonden (tyndtarms- tarmslyng). Herefter afgøres det, om du i første omgang kan observeres, eller om der skal foretages akut operation. I tilfælde af observation skal du være fastende. Der vil i nogle tilfælde blive foretaget tyndtarmspassage med indgift af kontrast, som man skal følge over 24 timer med røntgenbilleder med jævne mellemrum. Du vil jævnligt blive tilset af de vagthavende læger. Operation Operation udføres ved åben operation eller med kikkertteknik. Tyndtarms-tarmslyng Der lægges et snit i maven, og årsagen til tarmslyng opsøges. Findes der sammenvoksninger (adhærencer) bliver disse løsnet. Hvis en streng afklemmer tarmen, bliver den fjernet. Er årsagen et indeklemt brok, bliver dette opereret. Såfremt den indeklemte del af tarmen ikke har taget varig skade, foretages der ikke yderligere. Er der derimod lokaliseret koldband eller perforation, fjernes det syge stykke tarm. Herefter sys enderne i de fleste tilfælde atter sammen, men i tilfælde af udtalt bughindebetændelse er dette for risikabelt, hvorfor tarmen i stedet føres ud gennem bugvæggen (ileostomi). Der må så foretages en fornyet operation nogle Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 0000 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/3 Materiale nr: 128220 07.03.2022
Download PDF fil