Operation Det kan ofte forekomme, at flere børn skal opereres samme dag. Vi tilstræber dog, at de yngste børn opereres først, fordi de dårligst tåler at faste. Du og barnet bliver hentet på afdelingen af en portør, som kører jer til operationsgangen. Begge forældre må gerne komme med, men når I kommer til selve operationsafdelingen, må der desværre kun være en forælder med inde på operationsstuen. På operationsstuen vil barnet blive bedøvet. Det kan være en ubehagelig oplevelse at se sit barn bedøvet. Hvis du ved, at du har svært ved at støtte barnet i den situation, kan det være en god ide at lade en anden tage over. Det er ingen skam at sige fra som forælder, og du skal huske på, at hvis du selv er usikker, så vil dit barn straks mærke det. Når barnet er bedøvet, vil du/I blive vist tilbage til børneafdelingen, mens operationen foregår. Efter operationen Straks efter at jeres barn er færdigopereret, vil du/I blive sendt på opvågningsafsnittet. Først her vil barnet vågne op og vil derfor ikke have fornemmelsen af at være alene. Så snart barnet er klar til det, vil I blive fulgt 4
Download PDF fil