Navn: . Dit barn skal møde i Afsnit A150, 5. sal . dag den . kl. 07.00 Da dit barn skal indlægges på børneafdelingen, vil vi kort beskrive, hvordan dagen sædvanligvis vil forløbe, og hvilke forholdsregler der skal tages både før og efter operationen. Vi forventer, at en forælder er med ved indlæggelsen. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, er det af stor betydning for barnet, at det bliver fulgt af en voksen, det føler sig tryg ved. Hjemme Dit barn må ikke spise, sutte bolsjer eller drikke mælkeprodukter efter kl. 24 natten før indlæggelsen. Til gengæld må barnet gerne drikke klare væsker såsom vand, saft, juice, kaffe eller the (uden fløde eller mælk) indtil kl. 06.00 om morgenen. Vi anbefaler, at barnet får enten saft eller juice kort før kl. 06.00 - gerne 2 glas. Hvis du har fået EMLA-plaster (plaster med lokalbedøvelse) med hjem, skal det påsættes det aftalte sted, hvilket sædvanligvis er på hånden. Dette skal også gøres kl. 06.00. Møde på børneafdelingen Når I møder på afdelingen, vil I blive budt velkommen af en sygeplejerske, som vil vise jer tilrette på en børnestue. Hun vil her udlevere tøj, som du og barnet skal have på til operationen. Desuden vil sygeplejersken tale med jer om, hvordan dagen forventeligt vil forløbe. 3
Download PDF fil