Forundersøgelsen Du skal regne med, at hele forløbet varer ca. 2 timer. Husk at medbringe: • briller • oplysningsskemaet, som du har fået tilsendt. Bruger du kontaktlinser, må du ikke bruge dem 10 dage før undersøgelsen. Det skyldes, at kontaktlinser ændrer øjets form og giver unøjagtige målinger ved beregning af den kunstige linse. Sygeplejersken vil måle dit syn og tale med dig om operationen og forløbet efter operationen. Dine øjne bliver dryppet med dråber, der udvider pupillen og slører dit syn. Bemærk: Det er derfor ikke forsvarligt, at du selv kører bil i mindst 4 timer efter undersøgelsen. Du vil blive undersøgt af en læge, og I vil sammen tage stilling til, om du skal opereres for grå stær. Du får så vidt muligt tider til operation med hjem. Hvis du skal opereres på begge øjne, tilstræber vi 1 uge mellem operationerne. 3
Download PDF fil