Grå stær I denne pjece vil vi forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med din forundersøgelse og operation for grå stær. Pjecen indeholder generel information, som ikke kan erstatte din samtale med læger og sygeplejersker. Hvad er grå stær? Grå stær bliver også kaldt katarakt. Det er en betegnelse for uklarhed i øjets linse. Linsen ligger lige bagved pupillen. Med alderen kan linsen blive uklar, og så kan lys ikke passere frit til nethinden bagerst i øjet. Synet bliver gradvist nedsat og mere sløret. Grå stær kan også give gener som blænding og dobbeltsyn. Ved en grå stær operation udskiftes den uklare linse med en klar kunstig linse. Hvis der er en betydende bygningsfejl på hornhinden, er der evt. mulighed for at få en linse, som reducerer bygningsfejlen. 2
Download PDF fil