Før og efter undersøgelsen Før undersøgelsen: Hvis du er i behandling med medicin, der nedsætter dannelsen af mavesyre (f. eks. Omeprazol, Esomeprazol, Nexium, Lansoprazol etc.), bedes du holde pause med medicinen 1 uge før undersøgelsen, med mindre andet er aftalt med lægen. På selve undersøgelsesdagen: Du må drikke vand, saft eller juice uden frugtkød indtil 2 timer før undersøgelsen. Du må have én af dine forældre hos dig, indtil du er bedøvet. Efter undersøgelsen: Du vil blive tilbudt mad og drikke. Du kan tage hjem nogle timer efter undersøgelsen, når bedøvelsen har fortaget sig. Komplikationer til undersøgelsen er sjældne. Efter undersøgelsen kan du få lidt mavesmerter og lidt blødning, evt. lidt ondt i halsen på grund af kikkerten. Hvis du indenfor 24 timer får kraftige smerter, blødning eller feber, skal du kontakte Børne- og Ungemodtagelsen på 7636 3376. Du får svar på undersøgelsen af din patientansvarlige læge i BørneUngeambulatoriet efter 2-3 uger. Har du spørgsmål, må du kontakte en sekretær i Børne- og Ungeambulatoriet på 7636 2254 3
Download PDF fil