Hvordan og hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen kaldes en gastroskopi, og er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, som er det øverste af tyndtarmen. Såfremt det er aftalt forinden, foretages 24 timers pH måling i forbindelse med undersøgelsen. Hvor foretages undersøgelsen? Undersøgelsen foretages ambulant i Dagklinikken på Kolding Sygehus eller i forbindelse med indlæggelse på Børne- og Ungeafdelingen. Hvordan foregår undersøgelsen? Selve undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse, så du ikke mærker noget ubehag. Undersøgelsen udføres af en læge fra Organkirurgisk Afdeling. Undersøgelsen foregår med en lang bøjelig kikkert, som føres gennem din mund ned i spiserøret og videre gennem mavesækken og ud i tolvfingertarmen. Der tages vævsprøve (biopsi) fra hvert område. Hvor lang tid tager undersøgelsen? Undersøgelsen tager ca. 30 min. 2
Download PDF fil