Siden sidst Hvis dit barn uheldigvis har haft en reaktion, siden det sidst er set i Børne- og Ungeambulatoriet, skal du kontakte sygeplejersken i Børne- og Ungeambulatoriet mellem kl. 08.30 - 09.00 på telf. 7636 3314 for at aftale, om provokationen skal udsættes. Under provokationen Dit barn må ikke spise eller drikke større mængder under provokatíonen. Det er derfor en god ide at få en god portion morgenmad hjemmefra. Medbring gerne madpakke til ventetiden efter provokationen. Der tilbydes vand, saftevand, kaffe og te. Testen foregår ved, at dit barn skal have stigende mængder med 1/2 - 1 times interval af den fødevare, det skal undersøges for. Under provokationen skal I opholde jer i ambulatoriets venterum og henvende jer til personalet ved behov. Hvis dit barn reagerer, stopper vi med at provokere, og dit barn skal blive i ambulatoriet til observation i minimum 2 timer. I bliver først sendt hjem, når dit barn har fået det bedre. I nogle tilfælde gives medicin for at afhjælpe symptomerne. Hvis dit barn ikke har reageret under provokationen, skal dit barn stadig observeres i ambulatoriet i 2 timer efter sidste dosis. Mange børn vokser sig fra fødevareallergi. Derfor vil de fleste børn og unge med fødevareallergi blive tilbudt fornyet provokation med passende mellemrum. Efter provokationen Hvis dit barn ikke har reageret under provokationen, skal du fortsætte hjemme med dagligt at give dit barn den fødevare, det er blevet undersøgt for. Hvis der kommer en reaktion på dette indenfor de første døgn, skal du kontakte Børne- og Ungemodtagelsen på telefonnummeret 7636 2181. Du skal muligvis komme med dit barn, eller eventuelt tage billeder af hududslæt. Vi vil herefter lægge en plan for det videre forløb. Hvis der ingen reaktion kommer, kan dit barn tåle den undersøgte fødevare. 3
Download PDF fil