• er sløvt og svær at kontakte på grund af udmattelse - ring 112 • har blå læber - ring 112 • savler og ikke kan sige noget - ring 112 Hvis ditbarn kun har søløvehoste, skal det ikke til læge. Hvad kan man gøre ved falsk strubehoste på sygehuset? Der behandles med inhalationer af binyrebarkhormon og eventuelt adrenalin. Der kan også være behov for at give dit barn ilt. Da falsk strubehoste skyldes virus, gør antibiotika ikke nogen forskel. Hvordan forløber falsk strubehoste? Den besværede vejrtrækning er som regel værst den første nat. Dit barn kan være hæs med søløvehoste i flere dage, men hvis det ellers har det godt, er der ingen grund til bekymring. Sygdommen plejer at gå helt over i løbet af mindre end en uge. Kan man få falsk strubehoste flere gange? Ja Kan man forebygge falsk strubehoste? Nej. Hvornår må mit barn komme i institution igen? Når dit barn er feberfrit og ikke længere har vejrtrækningsbesvær. Hvorfor hedder det FALSK strubehoste? Sygdommen difteri var det, man forstod ved ÆGTE strubehoste. Det er en livsfarlig infektion med bakterier i struben. Den ses ikke længere i Danmark, fordi man bliver vaccineret imod den. 3
Download PDF fil