Fysisk aktivitet under indlæggelse Fysisk aktivitet under indlæggelsen, er med til at mindske risikoen for komplikationer til den operation du netop har gennemgået. Selvom du føler dig træt og afkræftet, er det vigtigt, at du så tidligt som muligt kommer ud af sengen for at undgå blodpropper og lungebetændelse. Din egen indsats er af stor betydning og afgørende for, hvor hurtigt du kommer til kræfter igen. 1. dagen efter operationen skal du: - Vippe med fødderne flere gange i timen - Med hjælp, op at sidde på sengekanten ved albueteknik og trække vejret godt igennem - Med hjælp, op at stå med personstøtte og evt. støtte fra ganghjælpemiddel - Evt. kommeover at sidde i en stol Albueteknik Når du skal ind og ud af sengen efter operationen, skal det foregå ved albueteknik for at undgå unødig belastning af dit sår på maven. 1. Bøj i begge ben og tril om på siden uden at vride i kroppen. 2. Kom op at sidde ved at skubbe fra med albue og hænder, samtidig svinger du benene udover sengekanten. Hold ryggen ret. Gør det i omvendt rækkefølge, når du skal ned og ligge igen. 4
Download PDF fil