Indtast overskrift Når endetarmens lukkemuskel brister Mange kvinder brister i bækkenbunden, når de føder. Hos nogle når bristningen ned i endetarmens lukkemuskel. Da du fødte fik du sådan en bristning. En bristning af endetarmens lukkemuskel kan medføre at du får svært ved at holde på luft, urin og i sjældne tilfælde afføring. En af de første dage efter fødslen kommer der en fysioterapeut og taler med dig. Fysioterapeuten taler med dig om, hvordan du kan passe på dig selv, mens din bristning heler. Smertestillende medicin De første uger efter fødslen, kan detsvie og du vil være hævet og øm der hvor du er bristet. Når syningerne begynder at trække sig sammen, kan det stikke eller klø. Du skal regne med at du kan have svie, stikken og ømhed den første måned. Du vil blive tilbudt smertestillende medicin, mens du er indlagt. Selv om du ammer, må du gerne fortsætte med at tage smertestillende medicin (indeholdende paracetamol), når du kommer hjem. f.eks. 2 tabl. panodil 3-4 gange dagligt. Ved smerter direkte på mellemkødet kan anvendes lidocaingel 2% ( kan købes i håndkøb på apoteket) Isbind Vi anbefaler at du anvender isbind som forfindes på D2. Anvend isbindet i 15 min. ca hver 2. time. Isbindet virker smertestillende og mindsker hævelsen, således at du heler hurtigere op. Du kan blive ved med at anvende isbind så længe du har behov for det. Spørg personalet hvordan isbind laves. Hold maven i orden Det er vigtigt, at du ikke får hård maveeller sidder og presser for at komme af med afføringen. Det er vigtigt for at mindske presset på din bækkenbund, mens bristningen heler. Vi anbefaler at du tager et almindeligt afføringsmiddel, såsom Magnesia, der gør afføringen blød, og dermed lettere at komme af med. Du kan f.eks. tage 1–2 Magnesia om aftenen. Du vil blive tilbudt Magnesia, mens du er indlagt, og du kan fortsætte med dette, når du kommer hjem. Det er mere skånsomt for din bækkenbund, at du fortsætter med at tage afføringsmiddel, end at du får hård mave. Stop med at tage afføringsmiddel hvis du får tynd mave af det. Spis fiberrigt og regelmæssigt. Drik 2-3 liter væske i døgnet. Hygiejne Du må gerne duppe dig forsigtigt, når du har tisset. Hvis det svier, når du tisser, kan det lindre at bruse dig imens du tisser. Når du har haft afføring skal du de første 3-4 uger efter fødslen, skylle dig ren i stedet for at tørre dig. Du kan herefter duppe huden tør med et blødt håndklæde. Brug et sammenfoldet vaskeklud/bind til at støtte mellemkødet når du har afføring. 3
Download PDF fil