Bevidsthedsændringer I det følgende vil vi skrive lidt om, hvad der sker med krop og sind i de sidste dage. Som pårørende kan man opleve, at den døende trækker sig ind i sig selv. Der foregår ofte en social tilbagetrækning fra omgivelserne i takt med, at man bliver mere træt og sover mere. Det er ikke et udtryk for manglende interesse fra din kæres side, men derimod et tegn på, at kræfterne svinder. Man kan også opleve, at ens kære kan være lidt uklar og måske tale om hændelser eller personer, der hører fortiden til. Når man er uklar, kan tidsfornemmelsen også ophæves. Selve oplevelsen af at være sammen og være ved siden af, kan dog være til stor glæde for Jer alle i rummet. At I er ved Jeres kære kan give en stor følelse af tryghed og vidner om betydningsfuldhed. Mad og drikke I takt med at Jeres kære bliver mere afkræftet, kan det blive anstrengende at spise og drikke. Det kan være svært at være vidne til som pårørende, også selvom man ved, at livet går mod enden. Når man er døende, føler man ikke sult og tørst på samme måde længere. Kroppen "lukker ned", og det vil ikke være gavnligt at tilføre væske og næring på anden vis - det vil tværtimod være en belastning for kroppen. Mund og læber kan dog blive tørre, hvorfor det er vigtigt med en god mundpleje - munden fugtes og læberne ligeså, og I er som pårørende meget velkommen til at hjælpe med dette. Sanser Man mener, at høre- og følesansen er de sidste sanser, der forsvinder. Det giver derfor god mening, at man fortsat snakker og rører ved hinanden. det kan være, at man holder i hånd, giver blid massage, giver creme på, holder lidt på panden, eller hvad der falder naturligt for én selv. Forandringer i vejrtrækningen Når livet er ved at nå til sin afslutning, vil vejrtrækningen ofte ændre sig. Der kan opstå lange pauser i vejrtrækningen som i en meget tung søvn. Der dannes slim i luftvejene, og i denne situation kan det være svært at hoste. Derfor kan der ofte høres ras3
Download PDF fil