Børns forståelse af døden hvordan de forstår sygdom og død. Disse selvlavede ideer skal der tages hensyn til for at undgå misforståelser og udvikling af skyld hos barnet. En 4-årig kan således tro, at noget han/hun gjorde, som f.eks. at skælde ud på forælderen eller ikke at ville gå i seng om aftenen, forårsagede forælderens sygdom. Et barn, som råber dumme mor i et vredesudbrud, kan tro, at det at råbe dette eller ønske at moderen vil forsvinde, kan være skyld i moderens sydom eller død. Børn i denne aldersgruppe har endnu ikke en forståelsen af, at døden er endegyldig. De kan derfor foreslå løsninger på døden, som: Hvis jeg opfører mig pænt hele tiden, så kommer mor tilbage igen. De kan også opfatte de voksnes sorg som reaktioner på den måde de selv har opført sig på. De skal derfor gentagne gange mindes om, at det ikke er deres skyld, at andre er vrede eller kede af det. Førskolebørn har brug for jævnlige samtaler om, at intet af det barnet kan sige, tænke eller gøre kan gøre en forælder eller andre voksne syge eller dø. De voksne skal spørge barnet om, hvordan det forestiller sig, at forælderen blev syg eller døde, og skal til stadighed rette misforståelser hos barnet. Herudover skal omsorgspersoner være tålmodige overfor en manglende sammenhæng mellem følelser og indhold hos barnet. Et barn kan således tale helt åbent og uproblematisk om døden og f.eks. digte en sang om døden, og samtidig blive besværlig og umedgørlig eller få svært ved dagligdags rutiner eller ændringer af disse. Førskolebørn kan under følelsesmæssig belastning også vende tilbage til tidligere reaktionsmønstre. Bl. a. kan børn, som tidligere har været renlige have brug for at bruge ble igen, eller barnet kan blive ked af det, når det skal i børnehave selvom barnet plejer at være glad for at komme i børnehaven. Når man taler om døden med førskolebørn, er det vigtigt at være konkret og bruge eksempler. Omskrivninger af det at dø og døden kan være forvirrende og meningsforstyrrende for barnet. Beskrivelser af døden som at falde i søvn, kan gøre barnet uroligt for at falde i søvn og ikke vågne op igen. Himlen kan blive forstået som et sted, man kan besøge og komme tilbage fra igen. Det kan derfor være hjælpsomt at tale om døden, som at kroppen ikke længere kan fungere, og at personen ikke længere kan bevæge sig, ånde, føle og tænke osv. Børn kan have brug for sådanne forklaringer mange gange. Børn i skolealderen (7-12 år) Børn i skolealderen er optaget af at lære og mestre faglige, fysiske og sociale færdigheder, ligesom de udvikler forståelse for logisk tænkning som årsag og virkning. De er ofte optaget af retfærdighed og er følsomme overfor ting, der gør dem anderledes end deres kammerater. Fra 6 til 7 års alderen forstår børn dødens endegyldighed. Deres begrebsforståelse kan dog stadig være ret konkret, og de kan have svært ved at forstå mere abstrakte og spirituelle temaer. De kan være optaget af konkrete medicinske og fysiske aspekter af døden og det at dø, hvilket kan være vanskelig for voksne at tale om. Uvisheden omkring hvornår døden indtræffer (den tidsmæssige dimension), er en svær del af den sidste tid, og kan være speciel vanskelig at forholde sig til for yngre børn. Det at afvente døden kan derfor let indebære misforståelser. Et barn på 10 år, som f.eks. hører at forælderen er meget syg og kommer hjem for at dø, kan således tro, at forælderen dør samme nat. Børn i skolealderen er også sårbare overfor bekymringer om eget helbred og den raske forælders helbred, og de har jævnligt brug for at blive forsikret om, at de selv og den raske forælder er ok. Fordi børn bruger så meget af deres tid i skolen og fritidsordningen, er det vigtigt at skole og institution løbende holdes underrettet om, hvad der sker med den syge og døende forælder. Nogle børn ønsker ikke at lærerne eller pædagogerne taler med dem om sygdommen. Det bør dog drøftes med dem, hvem 2/3
Download PDF fil