advance care planning, kunne omfatte systematisk lindring af symptomer forbundet med sygdom, lindring af smerter, hjælp til at håndtere angst og depression, men også hjælp til at leve med de eksistentielle og sociale aspekter der følger med livstruende sygdom (Marså et al., 2020), ikke er noget der systematisk tænkes ind i forløbene. Rehabilitering når proteseforsyning ikke er målet Som tidligere beskrevet ved man ikke i Danmark, hvor mange patienter/borgere, der opnår proteseforsyning efter benamputation, men det skønnes at være i omegnen af hver tredje patient/borger (Riis Madsen, 2017). Til gengæld ved man, at chancen for at opnå god psykisk og social livskvalitet efter benamputation er tæt knyttet til proteseforsyning (Davie-Smith, Coulter, Wyke, Kennon, & Paul, 2017). Eller sagt med andre ord, to tredjedele, af dem der benamputeres, er formentlig i højere risiko for lavere psykisk og social livskvalitet, end den tredjedel der opnår proteseforsyning, hvilket bør afspejle sig i den rehabilitering og palliation, de tilbydes. Her er det tidligere blevet beskrevet, at især hverdagsrehabilitering med det formål at opnå så høj grad af selvstændighed i basale ADL-funktioner er vigtigt, også selvom livshorisonten er afkortet (Riis Madsen, 2017). Men systematisk screening for palliative behov, som diskuteret i foregående afsnit om palliation, bør i særlig grad indtænkes i gruppen, der ikke proteseforsynes, da multisygdom er mere udbredt og dødeligheden højere i denne gruppe, end blandt dem der proteseforsynes (Madsen et al., 2017). Livstruende sygdom rammer patienter og pårørende både fysisk, psykisk, eksistentielt/åndeligt og socialt (Marså et al., 2020). Angst, depression og svigtende livsmod forekommer hyppigt hos disse patienter. Nedsat arbejdsevne med deraf følgende økonomiske problemer kan forstærke lidelsen. At mærke sin egen dødelighed og den konstante erkendelse af, at der er meget, man gerne vil, men ikke længere kan, er endnu en dimension i patienternes og de pårørendes liv med livstruende sygdom (Neergaard & Larsen, 2015). De sociale relationer og interaktioner eller mangel på samme har stor betydning for den enkeltes behov for psykosocial støtte. En større samtænkning af rehabilitering og palliation vil potentielt kunne give en synergi i behandlingstilbuddet til disse patienter og pårørende (Marså & Husum, 2020). Kortlægningens styrker og svagheder Denne kortlægning er det første nationale forsøg på at dokumentere, hvilken rehabilitering og palliation patenter/borgere i Danmark får tilbudt efter benamputationer, uanset om målet er proteseforsyning eller ej, og med besvarelser fra henholdsvis 86 % af hospitalerne og 97 % af kommunerne er hele landet repræsenteret i svarene. Kortlægningens design, som en tværsnitsundersøgelse, har sine begrænsninger. Det er et øjebliksbillede, en oversigt, og kan ikke sige noget om årsagssammenhænge, eller svare på spørgsmål der ikke er stillet. Eller sagt med andre ord, undersøgelsen bliver kun så god, som de spørgsmål der stilles. Ved at inddrage Amputationsforeningen samt klinikere med stor indsigt i feltet i udformning af spørgsmålene, er der søgt relevans af spørgsmålene. Den høje svarprocent, de mange fuldt udfyldte spørgeskemaer samt kommentarer fra respondenter, tyder på, at det er lykkedes. Enkelte spørgsmål blev ikke besvaret af alle respondenter, og der må tages forbehold for generaliserbarheden af disse svar. Det gælder fx indlæggelsestid og tid til proteseforsyning. 56:64
Download PDF fil