Baggrund I Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft betones det, at når man mestrer et liv med kræftsygdom, så åbner det for forandringer. Disse forandringer kan omhandle at leve med nogle ændringer i dagligdagen, at skulle ændre vaner og rutiner eller at forberede sig på døden (Sundhedsstyrelsen, 2018). Den patientforebyggende indsats, som har med livsstilsændringer at gøre, er relevant, da ca. 40 % af kræftpatienter, udover kræftsygdommen, også lever med anden livsstilssygdom, såsom hjertesygdom, KOL og diabetes (Sundhedsstyrelsen, 2018). Der er dermed et overlap til liv med kroniske sygdomme, hvor Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme fremhæver sundhedspædagogiske teorier og metoder (Sundhedsstyrelsen, 2016). I sundhedspædagogiske teorier og metoder står læring centralt og dermed motivation med reference til, den i indledningen omtalte, læringstrekant, hvor Knud Illeris betoner forholdet mellem drivkraft, indhold og samspil, tæt knyttet til bl.a. mening og mestring (Illeris, 2007). Motivation og, hvad der hos den enkelte deltager fremstås som, meningsfulde aktiviteter og livskvalitet bliver centrale elementer, når en handleplan udformes. ‘Det motiverende interview’ (MI) anvendes nationalt og internationalt i relation til mange forskellige sygdomsgrupper. Et systematiske review ved sundhedsforsker Jennifer Spencer m.l. sætter fokus på MI i relation til kræftpatienter og ønsker dels at undersøge, på hvilken måde MI er anvendt og dels at undersøge hvilke aspekter af interventionsdesign, der er typiske blandt succesfulde interventioner i denne population (Spencer & Wheeler, 2016). I alt blev 15 studier inkluderet, som adresserede livsstilsadfærd svarende til kost, fysisk aktivitet, tobak samt psykosociale behov og fatigue. MI blev anvendt på forskellige måder, både individuelt ’face to face’ og ved telefonkonsultation af erfarne sygeplejersker. Spencer peger på, at ‘Motivational Interviewing’ er et lovende værktøj i forbindelse med at fremme mange forskellige adfærdsændringer på tværs af forskellige kræfttyper og behandlingsstadier. Som en tilføjelse fandt man i de leste studier, at MI kombineret med arbejdsark eller dagbøger til deltagerne medførte en statistisk signiikant forbedring (Spencer & Wheeler, 2016). Det er i Spencers materiale ikke tydeligt at se hvilke retninger af MI, der har været anvendt. Der indes således evidens for, at MI virker hensigtsmæssigt overfor livsstilsforandringer samt i relation til psykosociale behov. Dog er der brug for mere forskning for at vurdere effekt af ’egen-håndtering’ af kræftrelaterede symptomer. I arbejdet med forandringsprocesser tages der udgangspunkt i Forandringens hjul (Dalum, Sonne, & Davidsen, 2000) (se Figur 1). På REHPA anvendes hjulet i en bearbejdet form, der tager højde for deltagernes situation. Således er punktet ’tilbagefald’ ændret til ’vende tilbage til gamle vaner’, da ’tilbagefald’ i et deltagerperspektiv let forveksles med tilbagefald af kræftsygdommen. Ved gennemgang af forandringens hjul rettes specielt fokus på overvejelses- og beslutningsfase samt reaktioner og handlemuligheder i tilfælde af tilbagevenden til ’gamle vaner’. Deltagernes erfaringer med fremmere og hæmmere inddrages. Motivation opfattes her som parathed til handling (Mabeck, 2005). Figur 1. Forandringens hjul (gengivet efter Dalum et al., 2000) Vende tilbage til gamle vaner Førovervejelse Overvejelse Permanent ændring Vedligeholdelse Handling Forberedelse 85
Download PDF fil