4 MAD, MÅLTIDER & LIVSKVALITET Behov for udvikling af praksisbaseret ernæringsrehabilitering med brug af undervisningskøkkener Annette Rasmussen, Klinisk Leder, REHPA Der er et behov for, at vi sammen øger opmærksomhed på, hvordan ernæringsindsatsen i fremtiden bedst tilrettelægges og kan indgå i rehabilitering, så den lever op til gældende anbefalinger. Ernæringsrehabiliteringen skal indgå i samspil med sundhedsfremmende og patientforebyggende aktiviteter i kommunerne i en form, som styrker den enkeltes handlekompetencer, så mad laves, spises og nydes i dagligdagen til gavn for mennesker med livstruende sygdom. Vejledning om mad, måltider og ernæring ved livstruende sygdomme har traditionelt været præget af tilbud om individuel ernæringsterapi varetaget på hospitalet. Med kommunalreformen er flere og komplekse sundhedsopgaver herunder ernæringsindsatsen flyttet fra sygehusene til kommunerne, og indsatser rettet mod ernæring forventes i fremtiden i endnu højere grad at foregå i borgernes nærmiljø som del af ’det nære sundhedsvæsen’1 i tæt samspil med sundhedsfremmende og patientforebyggende aktiviteter i kommunerne2. Jakob, som er 49 år og har afsluttet behandling for hovedhalskræft tilbage i september 2017, fortæller i denne rapport at han, som mange andre med hoved-halskræft, stadig har betydelige fysiske, psykiske, sociale og praktiske udfordringer med at spise. På trods af problemerne har Jakob ikke modtaget ernæringsrehabilitering. Jakob har sammen med 40 andre med hoved-halskræft deltaget i forskningsprojektet ’Mad med glæde’ på REHPA. Deltagerne er ikke i tvivl om, hvad de har brug for i det rehabiliterende arbejde med at få ’mad og måltider’ til at blive et vedkommende element i en bedre og sundere dagligdag for dem selv og deres familier. De ønsker at lave mad sammen i velindrettede undervisningskøkkener og samtidig lære noget nyt gennem professionel praksisbaseret undervisning, som kan implementeres i dagligdagen hjemme. Et enigt brugerpanel for REHPA sammensat på tværs af diagnoser beretter om uensartet ernæringsrehabiliteringstilbud og bakker op om hoved-halskræft patienternes oplevelser: ’Tavleundervisning og powerpoint dur bare ikke’. En kortlægning af ernæringsrehabiliteringspraksis på sygehuse og i kommuner viser desværre, at ernæringsindsatserne på danske sygehuse og i kommuner fortsat primært omfatter individuel ernæringsterapi og teoribaseret tavleundervisning frem for praksisbaseret ernæringsrehabilitering med brug af undervisningskøkkener. En systematisk gennemgang af forskning om praksisbaseret ernæringsrehabilitering med brug af undervisningskøkkener viser lovende resultater i forhold til ændring af kostvaner
Download PDF fil