Patientforløbsbeskrivelse_Downs_version_2021_11.01 Leukæmi: Forekommer forholdsvist sjældent (under 1 %). Der er oftest tale om en speciel form for leukæmi (akut myelogen leukæmi eller AML). Helbredelsesmulighederne herfor er forholdsvis gode, og 70 % bliver raske. Forekomsten af leukæmi er særligt øget i barndommen, hvorfor der bør være særlig opmærksomhed herfor i barnealderen. Forekomsten af leukæmi er formentlig også let øget hos unge voksne med Downs, mens den ikke lader til at være væsentligt forøget hos personer >40 år (baseret på et meget lille antal patienter). Ortopædkirurgiske problemstillinger (relateret til hypermobilitet: - Hos enkelte børn med Downs syndrom kan tendens til forskubning af øvre halshvirvler (C1 og C2) forekomme. - Luksation af patella. Kan være behandlingskrævende. - Dysplasi, subluksation og luksation af hofteleddet forekommer i varierende grad hos ca. 15 % af alle med Downs syndrom. - Luksation af caput radii (sjældent). - Behandlingskrævende pes plano valgus og hallux valgus. - Epifysiolyse af caput femoris (SCFE). Forstyrrelser i hormon- og immunforsvar: Der kan ses nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (hypothyroidisme), og dette kan i sig selv ubehandlet medføre forsinket udvikling af nervesystemet. Der kan endvidere ses udvikling af overfølsomhed for gluten i kosten (cøliaki) og mere sjældent diabetes type 1. Flere af disse symptombilleder kan forekomme samtidigt. Børn med Downs syndrom har af flere årsager øget risiko for smitte med hepatitias B, hvilket man derfor bør være opmærksom på. Søvnapnøe: Søvnapnøe kan forekomme. Nedsat hørelse i forskellig grad (75 %) samt hyppig mellemørebetændelse (50-75 %). 3
Download PDF fil