Laseroperation for optiske synsfejl Operation udføres ikke under graviditet, da de store ændringer i hormonmængden i vævene kan påvirke hornhindens opheling og dermed resultatet af operationen. Desuden må de anvendte øjendråber ikke bruges ved graviditet og amning. I det følgende kan du læse om forløbet fra første undersøgelse til operation. Før forundersøgelsen Inden første undersøgelse er det vigtigt, at du holder pause med hårde kontaktlinser i 12 dage. Bløde kontaktlinser må ikke bruges 5 dage før. Medbring oplysning om eventuel medicin, herunder øjendråber, som du behandles med. Ved første undersøgelse måles dine øjnes optiske synsfejl og andre forhold, som har betydning for beslutningen om operation, afklares. Du bør nøje diskutere dine forventninger ved forundersøgelsen. Det er vigtigt, at du er afklaret omkring operationens mål og begrænsninger. Information og første undersøgelse sker altid nogle uger forud for operation. Hvis du beslutter dig for at blive opereret, får du udleveret en recept på øjendråber. Dråberne skal købes på apoteket. Hold pause med kontaktlinser 10 dage før operationen. Operationsdagen Hold pause med kontaktlinser 10 dage før operationen, som nævnt ovenfor. Det er vigtigt, at du har holdt pause med evt. øjen-makeup mindst fire dage før operationen. Medbring de købte øjendråber på operationsdagen. Operationen indledes med, at dit øje bedøves med øjendråber. Under 2/7
Download PDF fil