Laseroperation for optiske synsfejl Til patienter og pårørende OUH Stræber efter kvalitet i alt På Øjenafdelingen Odense Universitetshospital opereres optiske synsfejl med Femtolaser (LASIK eller SMILE) eller LASEK/ ASA (Advanced Surface Ablation). Operationerne giver ensartede resultater på længere sigt, men de adskiller sig ved følgende Femtolaser (LASIK eller SMILE) indebærer, at en del af hornhindens dybere lag indgår i en hængslet flap, som lægges til side, inden den egentlige linsefordampning/linseudskæring. LASEK/ASA er en overflade-baseret operation, hvor kun det yderste cellelag på hornhinden indgår i den hængslede flap. På Øjenafdelingen udføres Femtolaser (LASIK eller SMILE) efterhånden hos de fleste, men hos nogen, er en overflade-baseret operation den mest hensigtsmæssige pga. deres erhverv eller relativt tynde hornhinder. Du kan læse om forskellene i sidste del af denne information. Hvem kan opereres? • Du skal være mindst 21 år gammel. • Din synsfejl skal være over 6 dioptrier på begge øjne, medmindre særlige forhold gør sig gældende, ifølge din øjenlæges henvisning. • Din synsfejl skal være stabil, dvs. ingen ændring i løbet af det seneste år og en eventuel ændring bør være mindre end 0,5 dioptri over de seneste 2 til 3 år. Du må være indforstået med operationens fordele og ulemper, komme til de nødvendige kontroller og følge dråbebehandlingen. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E, Indgang 132 Sdr. Boulevard 29 . 5000Odense C Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/7 Materiale nr: 113052 26.06.2015
Download PDF fil