Fjernelse af slimhinde i livmoder - Svendborg Til patienter og pårørende Vælg farve Fjernelse af slimhinde i livmoder Formålet med indgrebet er, at mindske blødningsmængden i forbindelse med menstruation. Nogle oplever, at den helt ophører. Forberedelse I 3 - 4 uger før indgrebet bedes du tage et hormon, som gør slimhinden meget tynd og dermed lettere at fjerne. Du får udleveret recept. Fasteregler Du må spise og drikke indtil 6 timer før operationen. Du må drikke vand, saft, juice (uden frugtkød), kaffe og te (med maks. 2 spsk. mælk) samt tygge tyggegummi indtil 2 timer før. På dette tidspunkt anbefales det at drikke et glas sød saft eller juice uden frugtkød. Alkohol og rygning Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk. Søg på:"Rygning og operation" samt "Alkohol og operation" Hygiejne Vask dig grundigt incl. hårvask på operationsdagen eller aftenen før. Husk navlen. Undlad make-up, neglelak, smykker og piercinger. Medicin Du bedes: • Holde pause med medicin mod sukkersyge i den periode, hvor du faster (se den udleverede pjece "Patientvejledning, diabetes og kirurgi" • Holde pause med naturmedicin fra 14 dage før operationen • Holde pause med blodfortyndende medicin, efter aftale med lægen til forundersøgelsen • Medbringe din vanlige medicin, når du kommer til operationen • Oplyse hvis der er ændret i din vanlige medicin siden forundersøgelsen Indgrebet Indgrebet foregår i fuld bedøvelse. En tynd kikkert med indbygget kniv/brænder føres ind i livmoderhulen og slimhinden fjernes. Efter indgrebet Du bliver observeret på hvilestuen/opvågningen. Når du har det godt, kan du tage hjem, såfremt du kan blive hentet. Hvilestuen lukker dagligt kl. 16.45. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 113394 19.04.2023
Download PDF fil