Virksomhed i takt med tiden UDVIKLINGEN I ØBRO TRÆ A/S afspejler på mange måder den generelle historiske og økonomiske udvikling gennem 75 år. I 1940 overtog Tømmerhandler Jens Pedersen en eksisterende tømmerhandel i Randersgade. Tømmerhandler Jens Pedersen var en driftig mand, og havde på det tidspunkt allerede startet Hovedstadens Træ og Krydsfinérhandel. Tømmerhandlen i Randersgade fik navnet Øbro Træ og Finér-handel. Senere valgte man at ændre navnet til det nuværende Øbro Træ. I 1954 måtte man flytte fra banegårdsterrænet og man overtog derfor tømmerhandlen i Stokhusgade, som fik tilnavnet Østervold Trælast. Der blev så etableret et fælles fjernlager både til Øbro Træ og Østervold Trælast. Den 28. juni 1983 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab. Niels Funch der havde været ansat siden 1967, blev udnævnt til administrerende direktør. I 1993 blev Østervold Trælast nedlagt og dermed kunne Niels Funch i 1985 overtage Øbro Træ A/S. I takt med virksomhedens positive udvikling, blev det efterhånden klart, at virksomheden ville få pladsproblemer i Randersgade. Især tilgangen af professionelle håndværkere var markant stigende. I 1998 begyndte man derfor, at se sig om efter en passende lokalitet, der ville kunne opfylde kravene til bedre adgangsforhold og bedre lagerkapacitet. Resultatet blev at Øbro Træ A/S byggede en ny tømmerhandel på Kattegatvej i Nordhavnen. Den 20. august 2001 slog man så dørene op for en sprit ny tømmerhandel, som var særligt indrettet til at betjene håndværkeren hurtigt og effektivt. I forbindelse med finanskrisen var tiden så kommet til, at der skulle ske noget nyt i Øbro Træ A/S. Efter nogle års overvejelse valgte Niels Funch i 2011 at sælge virksomheden til Lind & Risør Holding og Uwe Plugge. I 2011 blev der således gennemført et markant paradigmeskifte samt en vækststrategi med sund fornuft for virksomheden. Øbro Træ - 75 års jubilæum AVIS_75.indd 3 22-04-15 11:47:47
Download PDF fil