Jura sig i forhold til for eksempel hastighed, oppetid, temperatur, tryk, fejlprocent og så videre. Problemet er bare ofte, at disse krav kun er beskrevet i købers kravspecifikation. Der er derfor ikke afgivet juridiske garantier vedrørende kriterierne, og det er ikke beskrevet i kontrakten, at maskinens opfyldelse af kriterierne skal måles på afleveringen. Konsekvensen er, at køber får meget svært ved at rejse krav over for leverandøren, fordi maskinen ofte vil blive betragtet som afleveret i mangelfri stand på tidspunktet for købers ibrugtagning. Drift og vedligehold I en tid hvor kravene til effektivitet og omkostninger er skrappere end nogensinde, er der tilbøjelighed til, at køber vælger løsninger ud fra laveste pris og uden at tage højde for den samlede driftsøkonomi over tid. Det kan blive dyrt på den lange bane, hvis man som køber ikke sikrer sig nogle klare grænser for omkostningerne ved maskinens energiforbrug, servicering, sliddele og reservedele. Selve anlægsinvesteringen kan ligge fint inden for budget, men ofte viser driftsøkonomien sig at være dyrere end forventet, fordi den ikke har været et parameter i parternes forhandlinger. Garantier Der bruges for få kræfter på at forhandle og formulere præcise garantier for maskinen. Garantier skal være målbare og meget præcise og konkrete i deres formulering, hvis de skal kunne anvendes under en tvist. Hovedreglen i dansk ret er, at garantier fortolkes indskrænkende, og derfor bør en køber lade en advokat sikre, at garantierne er formuleret rigtigt, og at kontrakten giver køber de rigtige redskaber over for leverandøren, hvis maskinen skulle vise sig at fejle. Overtagelse Begreberne ”overtagelse” og ”aflevering” har stor betydning i dansk ret, og i de fleste kontrakter tillægges de væsentligt fokus. Det er som regel på dette tidspunkt, at maskinen skal fungere 100 procent og samtidig det tidspunkt, hvor sidste rate betales til leverandøren. Derudover markerer overtagelsen det tidspunkt, hvor det skal afgøres, om maskinen lider af fejl eller mangler. Det er derfor også afgørende, at begge parter er klar over, hvornår overtagelsen sker. Udfordringen er i praksis, at store leverancer, som for eksempel kræver indkøring over længere tid typisk vil kunne køre kommerciel drift et stykke tid før egentlig aflevering. Derfor aftaler parterne ofte, at køber kan igangsætte kommerciel drift før tid, medens leverandøren gør maskinen færdig. I den situation vil maskinen efter dansk ret blive anset for afleveret i mangelfri stand, selvom parterne ikke har afholdt en egentlig afleveringsforretning. Denne retsstilling kommer bag på de fleste købere, og det kan få alvorlige konsekvenser for en køber, der har påbegyndt drift på en maskine, som slet ikke lever op til købers krav. En god kontrakt kan afhjælpe problemet. Manglende kontraktstyring Selv i den situation, hvor parterne har brugt ressourcer på at få udarbejdet en kontrakt, oplever advokaten ofte, at kontrakten ikke bruges. »Jeg hører tit flosklen om, at en kontrakt bør blive i skuffen, indtil man måtte blive uenig. Intet kunne være mere forkert, og især for større maskinleverancer, som løber over længere tid, er det helt afgørende, at kontrakten bruges som et redskab til at styre leverancen på begge sider af bordet. Det handler jo ikke om at slå hinanden i hovedet og skabe en dårlig stemning. Det handler derimod om, at begge parter sikrer sig, at kontrakten opfyldes efter sin ordlyd hele vejen igennem. Det nytter ikke noget, at man først måneder efter aflevering opdager, at væsentlige dele af kontrakten ikke er opfyldt. Dels vil aflevering være gennemført, og dels vil køber efter al sandsynlighed blive anset for at have udvist passivitet,« siger Tommi Hjelmdal Ahrenholt. »Et andet stærkt argument for at bruge kontrakten som et aktivt sty- ringsredskab er, at fejl og uoverensstemmelser opdages i tide, så de kan udbedres eller korrigeres uden de store omkostninger. Samtidigt vil parterne være mere bevidste om, hvornår kontrakten eventuelt fraviges undervejs, og det kan vise sig helt afgørende ved afleveringen. Jeg har flere gange deltaget i afleveringsforretninger, hvor maskinen på byggepladsen ikke stemmer med kontrakten, selvom begge parter er i den tro. Det kan for eksempel betyde, at maskinen ikke kan afprøves efter de kriterier, som kontrakten foreskriver, eller at maskinen ikke opfylder de kriterier for overtagelse, som kontrakten indeholder. Er parterne den mindste smule uenige om maskinens egnethed til overtagelse, kan denne situation meget vel ende i en retssag,« siger han videre. Retssager med to tabere Retssager er dyre og tager lang tid. »Det er dyrt at føre retssag, og det kræver mange interne ressourcer hos begge parter. Det største problem ved denne type leverancer er dog, at en retssag sjældent løser problemet. Selv hvis køber får ret i et krav om, at maskinen ikke er som aftalt, vil resultatet som regel være en økonomisk kompensation. Køber står stadigvæk med en maskine, som måske har kostet mange millioner, og som aldrig vil komme til at opfylde købers behov,« siger Tommi Hjelmdal Ahrenholt. »Det kan virke oplagt for advokaten at anbefale advokatbistand. Ikke desto mindre er det min klare erfaring inden for dette område, at en investering i rådgivning inden underskrift generelt er betydeligt lavere end udgiften til at forsøge at redde et kuldsejlet projekt og måske føre en langstrakt retssag«, slutter Tommi Hjelmdal Ahrenholt. Kryds i kalenderen Hør oplægget ”Hvordan får du succes med det næste maskinindkøb?” af advokat Tommi Hjelmdal Ahrenholt hos DDV i Fredericia, 9. marts 2017, kl. 10:00-13.00 – se mere om arrangementet på www.ddv.org. 4/2016 · OPTIMERING 29
Download PDF fil