Bachelorvinder Esvagt går på jagt efter partikler I kølvandet på Mattias Sonne Hansens bachelorprojekt om partikelforekomsterne på Esvagt Connector har Esvagt skærpet sin overvågning af arbejdsmiljøet om bord på både Connector og søsterskibene. Af Joel Goodstein – Foto Jesper Roland Hermansen Efter at maskinmester Mattias Sonne Hansen om bord på Esvagt Connector målte meget høje forekomster af ultrafine partikler/nanopartikler, har Esvagt nu valgt at øge sikkerheden om bord på både Connector og de tre søsterskibe i klassen. »Det er vigtigt at understrege, at den målte forekomst af støv og partikler om bord på Esvagt Connector i Mattias’ bachelorprojektet ligger 24 gange under Arbejdstilsynets grænseværdi på 3 mg/m³. Så vi overholder klart alle de krav og regler, der er for støv og partikler om bord på vores skibe. Men som følge af Mattias’ projekt og målinger har vi alligevel valgt at gennemføre en række nye tiltag, som skal sikre det fysiske arbejdsmiljø om bord endnu bedre, så vi blandt andet kan opdage eventuelle lækager, der er skyld i en øget forekomst af partikler,« siger Kim Roesdahl Petersen, Fleet Manager – Technical, hos Esvagt. er rettet mod at overholde den overordnede grænseværdi for støv, og den overholder vi som sagt klart i dag,« siger Kim Roesdahl Petersen videre. Esvagt lægger i øvrigt meget stor vægt på, at deres besætninger indrapporterer alle problemstillinger vedrørende arbejdsmiljøet. »Vi forventer, at vores besætninger indrapporterer alle uregelmæssigheder, herunder arbejdsmiljøproblemer, som de observerer. Der er lavet et særligt indrapporteringssystem til samme formål. Der skal ikke herske tvivl om, at et sikkert arbejdsmiljø har meget høj prioritet for Esvagt, og at vi ønsker at udnytte de nye muligheder, der bliver udviklet for at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet,« siger Kim Roesdahl Petersen. Ny design og kontrol Fremadrettet bliver der både ændret på design af nybygninger og etableret en øget lækagekontrol. Esvagt har også før målingerne i bachelorprojektet haft rutiner for gennemgang af sine skibe med henblik på afdækning af sikkerhedsmæssige forhold, herunder eftersyn for lækager, defekt isolering, manglende afskærmninger og gennemgang af udstødningssystemerne. Fremover vil manifolden på Connector-typen blive kontrolleret med en hyppigere frekvens grundet den erfaring, der nu er gjort. Blandt ændringerne i nye skibe er et design, som bedre leder udstødningsrøgen væk fra skibet, og der kommer trykstyrede ventilationssystemer, som skal sikre en bedre luftudskiftning i maskinrummene, lige som filtrene til luftindsugning i maskinrummet bliver bedre. Esvagt har allerede et system, der overvåger udslip af olie- og gaspartikler, men ikke i nanostørrelse. »Vores vurdering er, at nanopartikler ikke er en specifik Esvagt-problemstilling, men en universel problemstilling i skibsfarten. Det er ikke normalt at udføre den type partikelmålinger, som Mattias har udført, så når det specifikt gælder nanopartikler, er der nok ikke mange og måske slet ingen rederier, som ved, hvor stor forekomsten er om bord på deres skibe. Vores indsats Esvagt har valgt at øge sikkerheden i kølvandet på Mattias Sonne Hansens bachelorprojekt om partikelforekomster. Maskinmesteren maj 2018 19
Download PDF fil