Karriere Af Joel Goodstein – Foto Michael Vienø Maskinmester Kenn-Ulrik Brix Sørensen er den eneste af sin slags i Danmark. Hans job hos Dansk Dekommissionering omfatter nedrensning af de eneste forsøgsreaktorer og øvrige nukleare faciliteter, som Danmark har haft. Dansk Dekommissionering skal sikre, at strålingsniveauet på det tidligere Forsøgsanlæg Risø kommer ned på et normalt, ikke-helbredstruende niveau, så bygningerne kan tages i anvendelse – eller fjernes - uden særlige beskyttende foranstaltninger og ikke længere udgør en risiko for omgivelserne. Også kaldet Greenfield. Processen med at fjerne det radioaktive materiale fra de tidligere nukleare anlæg har stået på siden 2003. »Ingen har før løst den opgave, som vi løser i Dansk Dekommissionering. Fjernelse af nukleare forsøgsanlæg er ikke noget, man har prøvet ret mange steder i verden, og når vi sammenligner os med de andre anlæg, er vi nok dem, som er længst fremme, fordi der er taget en politisk beslutning om, at vi skal nå til vejs ende. Andre steder er der ikke rigtig vilje til at fuldføre en dekommissionering, og derfor kommer de andre til os for at se, hvordan man kan gøre. Så vi går forrest og udvikler metoderne og høster erfaringerne, som de andre lande så måske kan drage nytte af,« siger Kenn-Ulrik Brix Sørensen. Han er afdelingsleder for de håndværkere, som går i forreste række og udfører det praktiske arbejde med at rengøre, nedrense, støvsuge, fjerne og forsegle alt radioaktivt materiale på området. Deadline i 2023 Kenn-Ulrik Brix Sørensen har arbejdet hos Dansk Dekommissionering siden 2011 og kom til jobbet efter en karriere i det private erhvervsliv. Hans arbejdsliv som maskinmester startede i 1990 med en enkelt udmønstring med A.P. Møller om bord på et con- tainerskib. Derefter fortsatte karrieren i land, først på stålvalseværket i Frederiksværk og siden på forskellige produktionsvirksomheder i både medicinal- og plastbranchen. På et tidspunkt blev han headhuntet tilbage til en del af det tidligere stålvalseværk, som nu havde udenlandske ejere. »Der var nogle problemstillinger mellem produktions- og vedligeholdsafdelingen, hvor der var brug for en brobygger. Jeg havde erfaringer fra begge afdelinger fra mit tidligere job på værket, så jeg var udset rollen som den, der skulle få de to afdelinger til at arbejde sammen på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg vidste, det var et job med en udløbsdato. Når missionen var lykkedes, ville jeg blive overflødig,« fortæller Kenn-Ulrik Brix Sørensen. Omtrent på samme måde forholder det sig med hans job hos Dansk Dekommissionering: Senest i 2023 skal arbejdet med at fjerne den helbredstruende radioaktivitet fra det tidligere forsøgsanlæg være tilendebragt. Foreløbig er de tidligere reaktorer DR1 og DR2 brudt ned, og radioaktivt materiale fra reaktorerne er forseglet i hundredvis af tønder og containere på et midlertidigt lager hos Dansk Dekommissionering. Nullermænd med stråling Dekommissionering er en langsommelig proces, som hele tiden skal tage hensyn til det aktuelle strålingsniveau. Derfor foregår opgaverne i tæt samarbejde med helsefysikerne og -assistenterne, som løbende holder øje med strålingsniveauet i de tidligere nukleare faciliteter. »Som medarbejdere hos Dansk Dekommissionering må vi blive udsat for højere stråling, end det er tilladt for almindelige borgere, men det er stadig doser, som ikke må være helbredsskadelige. Vi bliver løbende undersøgt og går altid med en måler, som registrerer, hvor meget stråling vi udsættes for. Under opgaverne i de mest radioaktive områder arbejder vi i meget korte intervaller, hvor vi skiftes til at udføre opgaverne. Det er måske 5-10 minutter af gangen, før en kollega overtager opgaven,« siger Kenn-Ulrik Brix Sørensen. Atomkraft? – Nej tak Forsøgsanlæg Risø – fem kilometer nord for Roskilde – blev indviet i 1955 og skulle forberede en dansk energiforsyning med atomkraft. Blandt forsøgsanlæggene var tre nukleare reaktorer og et håndterings- og forsøgsanlæg. Den første reaktor blev sat i drift i 1957. Efter en langvarig og intens politisk debat blev den nukleare energiforsyning endegyldigt lagt på hylden i 1985, da et flertal i Folketinget besluttede, at atomkraft ikke skulle være en del af Danmarks energiforsyning. Herefter blev de nukleare anlæg på Risø anvendt til blandt andet undervisning og forskning – indtil anlæggene gradvist blev nedlukket. DR1 blev som den sidste reaktor taget ud af drift i 2001. Fra 2003 har Dansk Dekommissionering haft opgaven med at fjerne den radioaktive stråling fra de tidligere nukleare anlæg og gøre faciliteterne almindeligt tilgængelige. Desuden skal alt kontamineret materiale fra anlæggene enten rengøres til konventionelt affald eller forsegles og sættes på deponi, hvis materialets radioaktive stråling ikke kan bringes tilstrækkeligt langt ned. Der blev i 2003 afsat et budget på en milliard kroner til dekommissioneringen, som forventes afsluttet senest i 2023. 36 Maskinmesteren januar 2017
Download PDF fil