teknologien,« fortæller Peter Lystrup Christensen, innovation portfolio manager hos Maersk Maritime Technology. »Og testanlægget viste sig at fungere med en meget stabil produktion.« En lille, men velfungerende brik Containerskibe er særlig energikrævende, fordi mange af containerne indeholder varer, som kræver køling eller ganske bestemte temperaturforhold. »Hos Maersk Line ser vi et stort potentiale i lavtemperaturspildvarme-teknologien og vil gerne teste teknologien af hensyn til vores mål med at reducere CO2-udledningen,« siger Peter Lystrup Christensen, som understreger, at der stadig forestår et stort udviklingsarbejde. For at man kan se en effekt af den strøm, der bliver produceret, skal anlægget for eksempel have større kapacitet. »Vi kan jo se nu, at teknologien virker stabilt. Men så er der andre spørgsmål, der dukker op. Hvordan kan vi designe et produktionsanlæg, som giver 1.250 kW i stedet for 125 kW? Anlægget er også meget stort, så hvordan kan vi reducere størrelsen? Prisen for at producere et anlæg skal også ned. Og hvordan kan man integrere strømproduktionen fra anlægget med de traditionelle generatorer?« spørger Peter Lystrup Christensen. På vej mod det optimale anlæg Om bord på Arnold Maersk hentede forskerteamet fra DTU en stor mængde data med hjem. Data, som skal bruges til fremover at justere anlægget, så man kan finde frem til den optimale installation. »Ud fra data kan vi se, hvor mange kilowatt-timer anlægget har produceret, og hvilke parametre vi vil skulle ændre på for at optimere processen,« siger Fredrik Haglind, lektor på DTU Mekanik. »Vi interesserer os især for, hvad det betyder, at det havvand, som anlægget tager ind, varierer i temperatur. Hvis anlægget skal fungere optimalt, er det nemlig vigtigt, at det ikke er for varmt. Desuden skal vi bruge de indsamlede data til at validere vores beregningsmodeller,« fortæller Fredrik Haglind. DTU-forskerne skal nu opbygge en model, så man kan vurdere potentialet i hele Maersk Lines flåde. »Med DTU’s modelberegninger vil vi kunne lave bedre estimater af vores nuværende og fremtidige flåde. Og vi håber på at få nye input til at optimere designet af systemet, så vi får et anlæg, som er billigere at fremstille, og som fylder mindre,« slutter Peter Lystrup Christensen. DTU’s bidrag til projektet er finansieret af Den Danske Maritime Fond. Sådan fungerer en organic rankine cycle ORC-teknologien kan udnytte den del af energien fra forbrændingen, som under normale forhold ellers ville gå tabt som varme. Det sker ved, at anlægget har en arbejdsvæske med et kogepunkt, som er lavere end vand, som derved kan udnytte lavtemperaturkilderne. Arbejdsvæsken pumpes ind i en kedel, hvor den fordamper og sendes gennem en turbine, som producerer elektricitet. Dernæst sendes arbejdsvæsken gennem en varmeveksler, hvor den kondenserer og så starter i kredsløbet igen. Læs mere på pilotorc.mek.dtu.dk Maskinmesteren januar 2017 33
Download PDF fil