Fjernvarme opgaver, og det har været en stor og spændende faglig udfordring. Vi har skullet holde snor i leverandører og sørge for, at frister blev overholdt, og sikre at opgaver blev udført sikkert og på den rigtige måde. Ellers kan man risikere, at nogen springer over, hvor gærdet er lavest, og så skal man nogle gange tale med store bogstaver,« siger Jesper Lynnerup Kristensen. Idriftsættelsen af det konverterede værk er blevet forsinket et halvt års tid, da kvaliteten af de mange svejsninger i de to nye biomassekedler ikke i første omgang var, som den skulle være. »Det var planlagt, at idriftsættelsen af de nye anlæg skulle finde sted i den sidste halvdel af varmesæsonen 2016-2017, men desværre blev nogle af de mest kritiske komponenter så forsinkede, at idriftsættelsen blev skubbet et halvt år,« siger Ove Dan Boddum Larsen, som har arbejdet på Skærbækværket siden 1996. Selv om man har konsulteret kollegaer på andre biomassefyrede værker for at høre om deres erfaringer, har man også måttet erkende, at nogle problemstillinger er så lokale, at det er svært at kopiere andres fremgangsmåde. »Det har været et meget stort projekt, og vi har været afhængige af leverandører, som desværre ikke alle har leveret alt det, de skulle, i den aftalte kvalitet til tiden. Det har skabt store forsinkelser, som ikke har været til at forudse, da det var eksterne forhold uden for vores kontrol hos leverandører og deres underleverandører,« siger Jesper Lynnerup Kristensen. Nødvendig konvertering Der er etableret to parallelle produktionslinjer, som kører helt uafhængig af hinanden, så den ene linje kan tages ud af drift, uden at det påvirker den anden linjes produktions- kapacitet. » Energiproduktion i det nye Skærbækværk Maks. elproduktion: 95 MW. Maks. fjernvarmeproduktion: 320 MJ/s. Damptryk: 82 bar. Damptemperatur: 545 °C. Træflisforbrug ved fuldlast: 110 tons/time. Kedler designes mhp. eventuel senere udnyttelse af andre brændsler (eksempelvis risskaller, olivenskaller, halmpiller, lignin ol.) i samfyring med flis. Flis udgør altid mindst 60 procent af tilført energi. DeNOx ved SNCR (Selektiv Non-Catalytic Reduction). Askeopsamling i posefiltre og efterfølgende røggaskondenseringsanlæg for opnåelse af høj virkningsgrad. Når biokedlerne skal lave strøm, by-passes 1. trin i turbinetoget – det såkaldte VHP-trin – Very High Pressure – som kræver højere tryk, end biokedlerne kan levere. Nye anlæg kræver ny strategi De to nye biokedler er nu under indkøring. Den maksimale varme-effekt fra kedlerne er 320 MJ/s til erstatning for effekten på 444 MJ/s fra naturgaskedlen på blok 3, der hidtil har leveret fjernvarme til TVIS. »Naturgas er et meget nemt og homogent brændsel, som bliver leveret direkte fra nettet til kedlerne. Biomasse kræver en hel anden og mere kompliceret infrastruktur, som har krævet en stor ombygning af værket. Der er bygget nye kajanlæg med nye kraner, der kan håndtere flis. Der er bygget transportbånd til at flytte flisen fra kajen til et flislager og videre til dagsiloer. Der er etableret to nye biokedler. Der er installeret nye løsninger til røggasrensning og røggaskondensering,« fortæller Jesper Lynnerup Kristensen. De driftsansvarlige maskinmestre må derfor se frem til, at der skal lægges både nye driftsstrategier og vedligeholdsstrategier. Blandt andet skal man som noget nyt til at håndtere støv fra flisen og akse og slagge efter forbrændingsprocessen. »Med naturgassen er der jo ikke restprodukter, men det får vi nu. Så der bliver nok knapt så mange fredelige vagter som før. Vi har fået mange flere anlæg at holde kørende og vedligeholde. I forhold til naturgas er biomasse meget mere komplekst og kræver mange flere hjælpeanlæg, fordi det er et brændsel, hvor kvaliteten varierer for hver leverance, og som fysisk skal transporteres og flyttes rundt på værket, og fordi der er problemstillinger med støv og de risici, som kan opstå derfra,« siger Ove Dan Boddum Larsen. Termografering fra jorden og i luften – med os ser du alt! BL termografi kan med 44 års erfaring tilbyde dybdegående og præcise undersøgelser af fjernvarmenettet udført af certificerede operatører. Termografering fra jorden: – Tæt kontakt med kunden igennem undersøgelsens udførelse – Mulighed for umiddelbar opfølgning på fejl/brud i samspil med kunden – Hands-on-supplering, fx ved brug af lytteudstyr – Kan overføres til jeres GIS system Termografering fra luften: – Mulighed for større overblik – Termografering af svært tilgængelige ledninger – Kan overføres til jeres GIS system Vi benytter altid det nyeste højteknologiske termiske udstyr, der sammen med vores store erfaring danner rammen for det fulde overblik over jeres ledningsnet. Alle undersøgelser opfølges af en fyldestgørende rapport, hvor fejl på ledningsnettet er præcist kategoriseret, således jeres videre opfølgning gøres enkel. For mere information kontakt: Afdelingsleder Brian Herløv Sørensen Mobil: 40 63 24 46 Gl. Landevej 80 · 7000 Fredericia · 7620 7515 · www.bl-termografi.dk Maskinmesteren januar 2018 35
Download PDF fil