Maskinmestrene Ove Dan Boddum Larsen og Jesper Lynnerup Kristensen har været med i tilsynsorganisationen under konverteringsprocessen på Skærbækværket. » »Vi har fået et meget fleksibelt anlæg, hvor vi stadigvæk har muligheden for at koble blok 3 med naturgas ind, hvis biokedlerne bliver ramt af nedbrud, eller hvis elprisen bliver så høj, at det kan betale sig at lave mere strøm, end biokedlerne kan,« siger Ove Dan Boddum Larsen. I det hele taget er der flere forskellige driftsscenarier, som maskinmestrene nu skal til at styre værket efter. »For TVIS er hovedformålet at lave billigere og grøn varme, da biomassen jo er afgiftsfri. Så vi bliver et varmekraftværk, som kun laver el, når elprisen er tilstrækkelig attraktiv. Ellers by-passer vi turbinen og laver kun varme,« siger Jesper Lynnerup Kristensen. »Hvis ikke værket var blevet konverteret til biomasse, tror jeg, det kunne være endt med en lukning. Der er ikke en frem- tid for fossilt fyrede værker, og der er ikke længere brug for så mange store kraftvarmeværker til at lave strøm. Så værket var nok på vej i mølpose, hvis ikke TVIS og Ørsted havde investeret i konverteringen. Nu får Skærbækværket mindst tyve års drift mere, vi beholder vores arbejdsplads, og fjernvarmekunderne får grøn fjernvarme, så det er en triple win,« siger Ove Dan Boddum Larsen. Det nye Skærbækværk Det primære formål med det konverterede værk er at lave varme, mens elektricitet er et sekundært produkt. Efter konverteringen har Skærbækværket to parallelle biomasselinjer samt den gasfyrede blok 3, som kan producere både varme og el. De to nye biokedler kan køre helt uafhængigt af hinanden og har hver sit skorstensrør. Etablering af to nye fliskedler og tilhørende kedelbygning. Renovering og udvidelse af den eksisterende kaj til 250 meter. Etablering af to nye kraner på havnen. Transportsystem for træflis fra kajbånd frem til flislager. Sorteringssystem til frasortering af overstørrelse flis og magnetisk materiale. Træflislager på 80.000 m3 – svarende til ni dages forbrug ved fuldlast. Afsugningsanlæg til at minimere støvgener. To dagsiloer. Lagertank til ammoniakvand, der benyttes til fjernelse af kvælstofoxider i røggassen. Etablering af røggasfilter, røggaskondenseringsanlæg og røggaskanaler til eksisterende skorsten, der forsynes med nye røgrør. Styrings- og overvågningsanlæg til drift af de nye anlæg samt integration med de eksisterende anlæg. El-anlæg til de nye anlæg. Etablering af ny fjernvarmeveksler. Driftsscenarier Varmeproduktion (uden el-produktion) på flis. Kombineret el- og varmeproduktion på flis. Kombineret el- og varmeproduktion på gas. Kombineret el- og varmeproduktion på flis og gas. 36 Maskinmesteren januar 2018
Download PDF fil