Hvad er dækket Her kan du læse, hvad børneforsikringen dækker. Det fremgår af din forsikringsaftale (police), hvilke dækninger og forsikringssummer, du har valgt. 2. Ulykke Forsikringen dækker skader som følge af ulykkestilfælde, og dækker hele døgnet. Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Årsagssammenhæng For at opnå dækning, skal der være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Ved vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på, om hændelsen er egnet til at forårsage personskade. Det vil sige om hændelsen i sig selv er nok til at forårsage/forklare skaden. 2.1 Varigt mén 2.1 Varigt mén Forsikringen dækker, hvis barnet får et fysisk og/eller psykisk varigt mén på mindst 5 % som følge af et ulykkestilfælde. 2.1.1 Fysisk varigt mén Dækningen for fysisk varigt mén dækker også, • ildebefindende eller besvimelse, dvs. kortvarigt bevidstheds- tab, hvor hovedårsagen ikke er sygdom. • som følge af insektstik, drukning, redning eller forsøg på redning af menneskeliv. Fysisk varigt mén er de fysiske gener efter et ulykkestilfælde, der ikke forsvinder ved behandling, og som barnet må leve med resten af livet. Det fysiske varige mén fastsættes ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, se www.aes.dk 2.1.2 Psykisk varigt mén Forsikringen dækker, hvis barnet får et psykisk varigt mén. Hvis det varige mén består af både et fysisk og et psykisk varigt mén, giver forsikringen ret til erstatning for den samlede méngrad. Forsikringen dækker psykisk varigt mén, hvis 2.1.2.1 barnet har været udsat for fysisk personskade. 2.1.2.2 barnet har været i direkte fare for fysisk personskade/livsfare, uden at barnet samtidig har fået fysiske skader. 2.1.2.3 et medlem af barnets nærmeste familie har været udsat for alvorlig fysisk personskade/var i direkte livsfare eller er afgået ved døden, fx bilulykke, drukneulykke eller hjemmerøveri. 2.1.2.4 Et medlem af barnets nærmeste familie forsøger selvmord eller begår selvmord. Nærmeste familie er barnets forældre, forældres kæreste/samlever, søskende og bedsteforældre. Læs om erstatning i punkt 2.9.6.1. 2.1.3 Sport Forsikringen dækker under udøvelse af alle typer sport, også sportsgrene, der almindeligvis betragtes som farlig sport. Forsikringen dækker ikke tandskade opstået i forbindelse med boksning eller andre selvforsvars- eller kampsportsgrene. 2.1.4 Forsikringen dækker ikke Forsikringen dækker ikke, når skaden skyldes: 2.1.4.1 Følger af ulykkestilfælde, når hovedårsagen er bestående sygdomme eller sygdomsanlæg. 2.1.4.2 Forværring af et ulykkestilfældes følger, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældigt tilstødende sygdom. 2.1.4.3 Følger af blodpropper, hjerneblødninger og lignende. 2.1.4.4 Mén som følge af overbelastning af andre legemsdele end dem, der er beskadiget ved ulykken. 2.1.4.5 Skader på kroppen sket som følge af en overbelastning, der ikke er pludselig. 2.1.4.6 Skader på kroppen som følge af normale dagligdags bevægelser, fx at bukke sig, rejse sig, gå, sætte sig eller række ud efter. 2.1.4.7 Skader, der skyldes smitte med sygdomme, vira (virus), bakterier, andre mikroorganismer eller lignende. 2.1.4.8 Forgiftninger fra mad, drikke, nydelsesmidler og medicin. 2.1.4.9 Følger efter tandlæge-, læge- og andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde. 2.1.4.10 Udgifter til medicin, forbindinger, bandager, bideskinner, proteser, hjælpemidler og lignende. 2.1.4.11 Udgifter til undersøgelser, konsultationer, læge- og hospitalsbehandling. 2.1.4.12 Psykisk varigt mén som følge af hændelser, hvor barnet ikke var i direkte fare for alvorlig fysisk personskade eller var i livsfare. 2.1.4.13 Kroniske psykiske sygdomme, uanset om den psykiske sygdom opstår eller forværres i forbindelse med et ulykkestilfælde, fx skizofreni og maniodepressiv psykose. 4/21 | Tryg Partneraftaler | Børneforsikring | Ulykke, Sygdom og Sundhed | Forsikringsbetingelser nr. 16I0
Download PDF fil