Minimumsfald bør fastlægges ud fra praktiske forhold De anlægstekniske forhold, har altafgørende indflydelse på selvrensningsevnen. Alle tværsnitsreducerende forhold skal undgås, eksempelvis deformationer og dårlige stiktilslutninger. Desuden skal mængden og størrelsen af lunker og ujævnt fald minimeres. Ved at benytte betonrør kan disse problemer undgås eller minimeres, blandt andet på grund af betonrørenes gode egenskaber som7: u Stor egenstyrke u Retlinet rørstamme u Stor godstykkelse u Formfast rør u God stabilitet i rørgraven Ledninger projekteres og anlægges som ikke-selvrensende Nogle rørledninger projekteres som ikke-selvrensende for at undgå store lægningsdybder eller pumpestationer. Samtidig påregnes et vist antal spulinger pr. år for at holde ledningen ren. I den forbindelse skal det kontrolleres, at de benyttede rør kan modstå det spuletryk, der anvendes. I England er der udført diverse forsøg med højtryksspuling af beton-, lerog plastrør. Forsøgene viser, at moderne betonrør kan modstå spuling med meget høje tryk. Det har resulteret i en engelsk anvisning for spuling af rør. Her anbefales maksimale tryk på 340 bar for betonrør8. I Danmark benyttes typisk tryk på 120-150 bar. Betonrør tåler desuden kraftige slag fra slyngende spulehoveder. Ældre betonrør, typisk rør fra før 1960, kan i nogle tilfælde være af forholdsvis dårlig kvalitet sammenlignet med de moderne betonrør. Ved spuling af sådanne rør anbefales det at anvende så lavt tryk som muligt. Højt spuletryk eller slyngende spulehoveder kan forårsage skader på rørene, som formindsker ledningens restlevetid. For at tage hensyn til de anlægstekniske forhold, har det i Canada været foreslået4, at minimumsfaldet kunne fastlægges ud fra bl.a. kontrolniveau, funderingsforhold og rørenes egenskaber. Hovedformålet er at fastlægge minimumsfaldet således, at der ikke opstår lunker, der er så store/dybe, at der reelt er „bagfald“ (der står vand i lunken). Det vil sige, at på steder med dårlige funderingsforhold skal minimumsfaldet være forholdsvis stort, fordi dårlige funderingsforhold medfører flere/større lunker. Et norsk projekt2 konkluderer, at „ved vurdering af selvrensningsevnen er det helt nødvendigt, at tage udgangspunkt i en forventet kvalitet af ledningssystemet“. Derfor foreslås i projektet en metode, hvor der fastsættes 3 klasser, alt efter hvor store tolerancer på faldet mv. der kan tillades. Først beregnes det nødvendige fald på „normal vis“, som vist tidligere. Derefter tages der højde for de afvigelser fra det projekterede fald, som kan Engelske forsøg har vist, at betonrør tåler spuling med meget høje vandtryk. opstå, alt efter hvilken „klasse“ projektet udføres i. Ovennævnte fremgangsmåder skulle selvfølgelig drage nytte af de erfaringer, der er gjort indtil videre. Metoderne kan diskuteres, men de sikrer, at der inddrages flere af de forhold, der har vist sig at have stor betydning for selvrensningsevnen. Se også temablad 8 „Betonrør sikrer god komprimering og hydraulik. Fordele ved lægning af betonrør.“ Referencer 1. DS 432. "Norm for afløbsinstallationer“. 1994. 2. „Sjølvrensning og spyling av avløpsleidningar“. Brukerrapport 9/88. Arve Berg, Norsk hydroteknisk laboratorium. 1988. 3. „Hydrauliske forhold ved ovale afløbsledninger“. Civ. Ing. J.B. Ingwersen. 1979. 4. “Field measurements of the hydraulic resistance of sanitary sewers”. R. Gerard, P. Bouthillier, J. Besmehn. Department of Civil Engineering, University of Alberta, Canada. Canadian Journal of Civil Engineering vol. 16, 1989. 5. „Betonrør har den største vandføringsevne“. Temablad 9. Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening. 1998. 6. „Hydrauliske forhold i afløbsledninger“. Civ.Ing. Søren S. Gleerup. Artikel i „Edbanvendelse i vandmiljøteknikken - EVA“. Blad fra EVA-udvalget, Spildevandskomiteen. April 1999. 7. „Betonrør sikrer god komprimering og hy- draulik. Fordele ved lægning af betonrør.“. Temablad 8. Afløbsfraktionen. 1998. 8. „Sewer jetting Code of practice“. 1. udgave. WRc plc. Swindon, Wilts. 1997. Temablade kan rekvireres på tlf. 33 747 747 eller via afløbsfraktionens hjemmeside: www.afloebsfraktionen.dk Afløbsfraktionen, November 1999
Download PDF fil