BRUEHXA,@Q@ABCPPQSR,WUTXRQHGAEDBHXWGCSFVFXWVHGentilnærmelsesvishomogenledning, hvor vandet ikke „mærker“ samlinger- Forskydningsspænding ne. Ved lægning skal det dog kontrol- @ABBCCP,QRRSSARQB@P,SA,@@ARBCQPQP,Q,CB@@AAPPQRSP@RCPS@QAQBA,SABXRTUCQE,DPVHFGW@A,@PQleres,atbagspalterneerafenpassen- Sideforskydning de størrelse, se rørleverandørens dekla- ikke mulig ration. I ældre rør kunne der være proble- @ASSRBBCRCPQ,CB@ABC,PQRRSSBSP@CQAC,BRRSPBA@RQ,AB,@CPSQRmermedgraterevedsamlingerne, men på grund af forbedrede produk- tionsmetoder og kontrol med rørene, er dette ikke et problem i dag. AB@,CPQSREndvideregiverspecialbrønde,der er „skræddersyet“ til det enkelte pro- Såvel Euro- som ig-samlingen kan ikke sideforskydes. Bagspalten vil hurtigt blive jekt, mulighed for at etablere et afløbs- fyldt op med aflejringer, og ledningen er således nærmest en homogen ledning, hvor BCSRnet uden bøjninger og overgange og vandet ikke påvirkes af samlingerne. Sideforskydning kan forekomme i tidligere dermed en optimal selvrensningsevne. samlinger. QSACPQ,C@RBSACPQRBA@S,SC@BRQP,AB,@PR@,PP,@,@P@P,P@,P@,P@@,P,P@P@,P,@@,PP,@P,@P@,@,P,P@Beregningafselvrensning P@,Når en afløbsledning skal dimensio- neres som selvrensende, sker det ofte ved hjælp af metoden angivet i QACSPRQ,AS@CBCPRQBA@,SQCS@RAPB,PR@B,@P,P@,@P,@P@,PP@,@PP@,P@P,@P,@P@,P,@@P,P,@@,P,@P„Normforafløbsinstallationer“DS 432, på trods af at den kun er gæl- ,@PP@,dende inden for skel. Denne meto,P@de tager ikke hensyn til forhold som Forskydningsspænding, t lunker og ujævnt fald. Helt grundlæggende skal det fast- Selvrensningsevnen beregnes udfra størrelsen af forskydningsspændingen. lægges, hvor ofte ledningen skal skyl- les ren. Skal det eksempelvis ske én Samme minimums- dingen, men andre ruheder end de gang i døgnet, benyttes den maksimale vandføring inden for det døgn, fald for plast- og betonrør 0,25 og 1,0 mm. Benyttes eksempelvis samme ruhed hvor der er den mindste vandføring. I følge DS 432 er minimumsfaldet for for beton- og plastrør, bør der såle- Ud fra denne vandføring og det ledninger af plast og beton det sam- des også benyttes samme kritiske vær- projekterede fald, kan forskydnings- me for en given vandføring. For at di af forskydningsspændingen. spændingen beregnes med følgende indarbejde dette i beregningerne, er Flere undersøgelser viser, at drifts- formel: det nødvendigt at regne med de 10 % ruheden hovedsageligt afhænger af lavere kritiske værdier for plastlednin- den drifts- og anlægsmæssige til- t = 10.000 N/m3 . I . R ger. Det skyldes, at en lavere ruhed gi- stand, og ikke af rørmaterialet4, 5, 6. hvor ver en mindre delfyldning og dermed t er forskydningsspændingen en mindre hydraulisk radius R, og der- [N/m2]. ved bliver forskydningsspændingen t 1,0 I er energiliniens (rørets) hældning. mindre, se grafen. Relativ vanddybde u/d R er ledningens hydrauliske radi- De 10 % lavere kritiske værdier be- 0,8 us ved den givne vandføring. (Det tyder altså ikke, at minimumsfaldet „våde“ areal divideret med den „vå- for plastrør kan være mindre end for 0,6 de“ omkreds) [m]. betonrør, men er blot fastlagt ud fra, at plast- og betonrør skal kunne ligge 0,4 Herved fås størrelsen af forskydnings- med samme minimumsfald, når spændingen. Denne skal være større normens ruheder på 0,25 mm for 0,2 end de følgende kritiske værdier: plast og 1,0 mm for beton benyttes3. 2,5 N/m2 for spildevandsledninger 2,5 N/m2 for spildevandsandelen alene i fællesledninger. 1,5 N/m2 for regnvandsledninger. 1,5 N/m2 for regnvandsandelen alene i fællesledninger. For plastrør er kravene 10 % lavere. Ens ruheder ens kritiske værdier Ovennævnte forhold skal man desuden være opmærksom på, hvis der benyttes de i DS 432 foreskrevne kritiske værdier for forskydningsspæn- 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Relativ hydraulisk radius R/Rf Den hydrauliske radius for delfyldte rør R kan indirekte aflæses af grafen. Når ruheden stiger, øges vanddybden, og dermed den hydrauliske radius.
Download PDF fil