A r t i ke l >> Æ n d r i n g e r a f g r æ s b e s ta n d e n på g o l fg r e e n s << sygdomsangreb, i regnormeklatter og i nedslagsmærker der ikke rettes op, inden græsklipning. Enårig rapgræs bliver hurtigt dominerende, i slidte områder hvor spillerne går ind på greens. Ændring af græsbestanden Det er en almindelig misforståelse at tro at man, uden at ændre vækstlagets sammensætning i greenoverfladen kan ændre en tynd og dårlig græsbestand, eller at man på greens med stor bestand af enårig rapgræs kan ændre græsbestanden ved uden videre at tilså arealet med nye og bedre græsarter og sorter og herved opnå en mirakuløs ændring og bedring af græsbestanden. Selv om mange undersøgelser viser det modsatte, eksisterer myten stadig væk. Man kan ganske vidst efter prikning, vertikalskæring og topdressning foretage eftersåning i prikkehuller og i topdressningen, og efter en periode på en halv snes dage se mange nyspirede kimplanter, men efter yderligere en halv snes dage er kimplanterne sporløst forsvundet, og man kan konstatere, at det enårige rapgræs igen har etableret sig i prikkehullerne eller i rillerne efter vertikalskæringen. Græsarternes krav til vækstlagets sammensætning Rødsvingel og Almhvene Hvis formålet er at etablere en ny permanent plantebestand af rødsvingel og almhvene og at reducere bestanden af enårig rapgræs på en dårlig green, må man foretage nogle økologiske betragtninger over hvilke krav til vækstlag, vækstforhold og vedligehold, de ønskede græsarter kræver. Græsarterne konkurrerer med hinanden om plads, lys og andre tilgængelige vækstressourcer. Enhver græsart har sin egen vækststrategi med styrke og svagheder, som tillader den at drage fordel af de forskellige situationer i miljøet. I konkurrence om vækstressourcerne vil de bedst egnede arter overleve under de givne forhold og udkonkurrere de mindre tilpassede arter. For at fremme etablering og vækst af rødsvingel og almhvene må man kende de vækstbetingelser, de to græsarter kræver. Omvendt må man, for at udkonkurrere det enårige rapgræs fokusere på dets svagheder og de vækstforhold, som græsset ikke tåler. Rødsvingel og almhvene er magerbunds- græsser, der ikke etablerer sig på fugtige og vandlidende vækstlag med højt gødningsniveau, for at fremme græssernes vækst skal der etableres et sandholdigt vækstlag med passende lagtykkelse, lavt gødningsniveau, lavt Rt og god afdræning, men alligevel et vækstlag, der kan vedligeholde en passende fugtighed til effektiv vækst uden behov for hyppig vanding. Græsset skal ikke sultes, men formålet er ved passende gødskning at vedligeholde en sund plantebestand, i en klippehøjde på mindst 5-6 mm. Enårig rapgræs Enårig rapgræs etableres bedst på greens med fugtige vækstlag og tykt filtlag, højt indhold af organisk materiale, højt gødningsniveau og hvor der anvendes lave klippehøjder. Enårig rapgræs etablerer sig hurtigt på arealer med hyppige klippe- og slidskader, mange nedslagsmærker og regnormeklatter. For at bekæmpe det enårige rapgræs er det nødvendigt at reducere filtlaget og indholdet af organisk materiale, at stresse græsset ved at sænke gødningsniveauet og Reaktionstallet(Rt), at undlade hyppigvanding af græsset, at foretage hyppige topdressninger med sandholdigt materiale, således at der dannes et passende tykt sandholdigt vækstlag med god afdræning og tør overflade, der vil give bedre spillekvalitet og slidstyrke. Gødningsplanerne må ændres, der skal anvendes sure gødninger som f.eks. svovlsurammoniak og jernsulfat. Kontrol med filtlaget og det organiske materiale De første operationer ved etablering af ny plantebestand med rødsvingel og alm. hvene skal være at udtynde den bestående dårlige græsbestand, at forbedre afdræningen i vækstlaget og reducere mængden af filt og organisk materiale og ved topdressning at etablere et sandholdigt vækstlag af passende tykkelse, indholdet af organisk materiale må ikke overstige 4 %. Hvis det tilstedeværende drænsystem ikke fungerer, skal det forbedres eller greens lægges om. Dybdevertikalskæring Hvis det herskende problem ligger indenfor vækstlagets øverste 4 cm, vil det være fornuftigt at anvende en strategi, der fjerner det størst mulige organiske materiale i denne profil. Dybdevertikalskæring med en Graden vil være en god metode til at fjerne en stor del af filtlaget og det organiske materiale i overfladen. Samtidig vil behandling med en Graden skabe en god overflade til den efterfølgende topdressning og eftersåning. Der kan vælges en Graden med 1-2-eller 3 mm brede knive. Ved dybdevertikalskæring med 2 mm knive og knivafstand på 3cm kan man behandle ca.7 % af arealet ved en behandling. Hvis man vil foretage dybere vertikalskæring, må man vælge større knivafstand. Hvis man tillige vil give arealet to behandlinger, skal skæredybden i den anden behandling kun være den halve af skæredybden i den første behandling. Samtidig skal behandlingen foregå i en retning på 15-20 grader af den første. Hvis man vil lavere dybere behandling med en Graden, skal knivafstanden være større, afstanden mellem knivene må aldrig overstige skæredybden med mere end højst 75 % Hvis man i stedet for behandling med en Graden vælger behandling med hulpiber, og f.eks. anvender hulpiber med diameter på 12,5 mm og 5x5 cm afstand mellem hullerne, vil man kun behandle ca. 3 % af arealet. Man må være opmærksom på, at behandling med Graden kan give græsset dårligere genvækst end behandling med hulpiber. I værste fald kan genvæksten tage dobbelt så lang tid. Hertil kommer, at mange af de dybe riller man laver med en Graden er vanskelige at fylde med topdresningsmateriale, fordi rillerne klapper sammen. Behandling med en Graden kan give ujævn overflade. Hulpibeluftning Anvendelse af hulpiber er perfekt, hvis man vil fjerne filt og organisk materiale i større dybde end 4 cm. Ved behandling med hulpiber bør man altid søge at lave et program, der behandler 15-20 % af arealet ved hver behandling. Størrelsen af det behandlede areal er direkte afhængig af kombinationen mellem hulpibediameter, afstanden mellem de frembragte huller og antallet af behandlinger. Hvis man f.eks. anvender hulpiber med 12,5 mm diameter og 2,5 cm afstand mellem hullerne kan man behandle ca. 20 % af arealet ved en behandling. Man bør altid anvende hulpiber med diameter på mindst 12-16 mm. 30 << Greenkeeperen >> 1 2010 <<
Download PDF fil