>> Æ n d r i n g e r a f g r Æ s b e s ta n d e n på g o l fg r e e n s << A r t i ke l i de øverste 0-2cm typisk være 13-15 %, i dybden 2-4 cm 6-8 %, i dybden 4-6 cm 4-6 %, i dybden 6-8 cm 3-5 %. Mængden af organisk mat. aftager herefter med tiltagende dybde i vækstlaget med 1 % for hver cm. Med øget indhold af organisk mat. i vækstlagets overflade kan man forvente følgende reaktioner: 1. Dårlig vandinfiltrering i vækstlaget 2. Vandlidende greenoverflade med store nedslagsmærker og langsomme greens 3. Ændringer i græsbestanden 4. Øget invadering af enårig rapgræs 5. Øget invadering af mos og alger 6. Øgede sygdomsangreb i græsset 7. Øget filtlag. 8. Øget komprimering af vækstlaget. 9. Mindre porøsitet i vækstlaget Lagdeling og filtlag Med tiden bliver lagdelingen af humus og organisk materiale i vækstlagets overflade meget tydeligt og der dannes et filtlag. Al opmærksomhed i forbindelse med vedligehold af golfgreens må være koncentreret om at styre de faktorer, der regulerer ophobning og nedbrydning af det organiske materiale i filtlaget. Etablering af et filtlag afhænger af de tilstedeværende græsarter og af de anvendte plejeforanstaltninger. For meget vanding og gødning og lavt Rt vil fremme filtophobningen. Filt dannes og ophobes, når produktionen af plantemateriale overstiger den hastighed, hvormed plantematerialet nedbrydes. Øget græsvækst i sommertiden vil give øget filtlag i efteråret, når temperaturen falder, og den mikrobiologiske aktivitet i vækstlaget aftager. Balancen mellem produktion og omsætning af filt styres af en række sammenhængende biologiske processer, som omfatter mikroorganismer, mikrofauna og makrofauna. Filtlaget kontrollerer mange af de fysiske aspekter i greenens funktion, og vil derfor kræve omhyggelig pleje og vedligehold. Undlader man kontrol af filtlaget, vil filtlaget miste den synlige organiske struktur og danne et kompakt strukturløst amorft lag uden porøsitet, fordi opløste humuspartikler blokerer poresystemet. Det strukturløse humuslag vil hæmme infiltrering af vand, gødning og luft. Der opstår en række fysiske, kemiske og biologiske processer, der giver græsset dårlige vækstbetingelser. Filt kan have en svampagtig struktur og kan være blandet med topdressningsmateriale. Kombinationen af filtlaget med andre kriterier som grønsvær og vækstlagets sammensætning bestemmer spillekvalitet, størrelse af rodsystemet, jordtemperatur, luftskifte, vandinfiltrering, vandretention, overfladestabilitet, slidstyrke, sygdomstolerance. Et tykt filtlag kan enten være for vådt eller for tørt, men det kan aldrig være passende for optimal vækst af rødsvingel og almhvene. Vækstlagets porøsitet Vækstlagets grovporevolumen er den fysiske faktor, der har størst indflydelse på vækstlagets luftskifte med atmosfærisk luft. Oxygendiffusionsraten i luft er 10.000 gange større end i vand. Derfor bliver vandmætning i vækstlaget og filtlaget også den mest almindelige årsag til luftmangel, dårlig rodvækst og anaerobe vækstforhold. Overfladevand giver ikke altid anaerobe vækstforhold. Hvis vækstlagets infiltrationsrate er tilstrækkelig stor, og afdræningen er uhindret, vil luften sive ned i vækstlaget efterhånden som vandet i vækstlaget synker. Sen vinter og meget tidlig forår har græsset mindre behov for luft på grund af lave temperaturforhold. Græssets behov for luft stiger i foråret, når jordtemperaturen stiger og græssets respirationsrate øges. Den atmosfæriske luft, der siver ned i vækstlaget, indeholder 78 % Kvælstof, 21 % Ilt, og 0,03 % Kuldioxyd. Ved normal respiration forbruger græsrødder og mikroflora ilt og danner herved kuldioxyd, hvorved iltindholdet reduceres og kuldioxydindholdet øges. Under normale forhold vil luften i vækstlaget indeholde ca. 20 % ilt og 0,2-0,7 % kuldioxyd. På vandlidende og komprimerede vækst lag kan kuldioxydindholdet stige til over 5 %. Hvis vækstlaget indeholder under 10 % ilt og over 5 % kuldioxyd, er der ingen betingelser for græsvækst. Ved stor koncentration af kuldioxyd i vækstlaget, kan der dannes sulfider og svovlbrinte, som er stærke plantegifte, hvis der tillige findes ferroforbindelser i vækstlaget, kan der også dannes blacklayer. Når der er iltmangel i vækstlaget, vil mange af de ændringer, der forekommer som følge af stofskifteproduktion i obligate eller fa- cultative anaerobe mikroorganismer påvirke græssets vækst. En stor del af stofskifteprocesserne er heterotrofe processer, som henter energi ved iltning af organiske substrater. Ved iltmangel i vækstlaget kan der forekomme andre reaktioner. Ilt som stammer fra reduktionen af nitrat, sulfat, trivalent jern og tetravalent mangan omsættes til giftige ferro- og manganoforbindelser. Mange af de stoffer, der dannes ved stort indhold af organisk materiale under anaerobe forhold, er skadelige for græsvæksten og kan være direkte giftige. Tilstedeværelse af methan og ethylen i vækstlaget er meget almindeligt på greens med komprimeret vækstlag og iltmangel. Dannelse af ethylen er speciel interessant, fordi ethylen også er en vækstregulator eller et hormon, som giver biologisk påvirkning ved lave koncentrationer på 6-55 ppm. Ethylen hæmmer celledelinger og rodvækst. Komprimering af vækstlaget Golfgreens er konstant udsat for komprimering, dels af maskiner ved vedligehold af græsset og dels ved færdsel på greens. Selv om greenarealet kun udgør ca. 2 % af arealet på golfbanen, foregår ca. 75 % af spillet på greens. Komprimering af vækstlaget resulterer i en række forhold, der omfatter reduceret infiltrering af luft og vand, stor vandopmagasinering, anaerobe vækstforhold, blacklayer, reduceret rodvækst, dårlig sundhed i græsset og øget risiko for sygdomsangreb. Komprimeringen i vækstlaget bliver for alvor problematisk, når grovporeporøsiteten når ned under 10 vol. %. Fugtig greenoverflade Hvis stor fugtighed i greenoverfladen er et problem, må dræningsforholdene forbedres, det kan eventuelt blive nødvendigt at omlægge greens. Fugtig greenoverflade påvirker græssets sundhed, det hindrer den naturlige omsætning af organisk materiale, giver dårlig spillekvalitet langsomme greens og store nedslagsmærker, det påvirker græssets vækst og vedligehold, medfører udtynding af græsset og dårlig plantebestand, øget sygdomsangreb, og invadering af enårig rapgræs, mos og alger. Enårig rapgræs etablerer sig typisk først i greenens periferi, hvor græsset klippes to gange, det etablerer sig i pletter efter Greenkeeperen >> 1 2010 << >> 29
Download PDF fil