A r t i ke l >> K o n s e K v e n s e r n e a f e n på K ø r s e l ss K a d e i dag s e s fø r s t o m m a n g e å r << Foto AMDJ 12 << på et større område, tørrer den yderste årring ud. Men de øvrige årringe bag skaden vil stadig være i funktion. Derfor springer træet normalt ud de første år efter skaden. Væksten i rødderne bliver måske lidt mindre, og nogle kviste kan dø i kronen ovenfor skaden, men ellers ser man ingen symptomer. En snigende død Langsomt bliver der dog færre aktive årringe, efterhånden som de inderste ophører med at fungere og omdannes til kerneved. Denne proces er helt naturlig, og så længe træet lægger en ny årring på yderst, forbliver antallet af vandførende kar det samme. Den del af veddet, som transporterer vand og næring opad, kaldes splinten. Hvis vedkambiet er ødelagt, dannes der intet nyt splintved i det pågældende område. Hvis de gamle årringe ophører med at fungere, før træet får overvokset skaderne, vil kronen ovenfor det skadede område visne. I værste fald dør hele træet, f.eks. i forbindelse med sommertørke, hvilket kan virke som noget pludseligt og spektakulært (figur 3). Men årsagen til visnedøden er grundlagt flere år før eller ved gentagne skader i de foregående år. Forebyggelse Er skaden først sket, kan man intet gøre for at afhjælpe problemet. Træer, som Figur 5: Højtliggende rod i græs omkring stammen af ældre bøg. Overfladen er såret gentagne gange i forbindelse med græsslåning. En klassisk indfaldsvej for vednedbrydende svampe. Foto IMT Foto Lars Dalsgaard Sørensen Figur 3: Dødt træ i græs. Den eneste åbenlyse årsag er alvorlige skader på basis af stammen fra græsslåning. Skaderne er sket gennem flere år før træet døde, for vandtransporten kan foregå i ældre årringe i et stykke tid, før effekten af såringerne viser sig. Greenkeeperen >> 1 2010 <<
Download PDF fil