>> K o n s e K v e n s e r n e a f e n på K ø r s e l ss K a d e i dag s e s fø r s t o m m a n g e å r << A r t i ke l man måske har brugt flere tusind kroner på at købe, plante, passe og pleje, kan på et splitsekund få hele deres fremtid som landskabsbærende eller spilstyrende element ødelagt. Hvis man insisterer på at have tætklippet græs helt hen til træets fod, er der nærmest garanti for alvorlige påkørselsskader. Og man skal ikke tro, at slåning med snøre eller buskrydder mindsker sandsynligheden for skader. Sidstnævnte kan også forårsage skade ved at skære ind i de vandtransporterende lag. Forebyggelse er afgørende for at undgå påkørselsskader eller skader fra buskrydderen, og som Svend Andersen påpegede, er der flere muligheder: et bart stykke omkring træerne, et område med højt græs eller decideret stammebeskyttelse. Desværre kan man se eksempler på, at det går galt alligevel (se figur 4 side 11). En fodpose af højt græs er mest velegnet omkring større veletablerede træer. Mest ideelt bør man slet ikke køre med græsslåmaskinen eller buskrydderen i hele det område, som kronen dækker. I hvert fald skal man holde en afstand på mindst 5 gange stammens diameter. Et træ, som er ½ meter bredt, skal altså have en fodpose ca. 3 meter fra stammen. Dermed undgår man også at beskadige højtliggende rødder. Husk at rødder også har tykkelsesvækst, så oversiden efterhånden kommer til syne i jordoverfladen (figur 5). Fodpo- sen kan godt slås, så græsset ikke er alt for højt, hvis man kan finde en metode, som ikke medfører skader på træet. For nyetablerede og tynde træer må det anbefales at have et stort område med bar jord omkring træet. Dette skal så renholdes på en måde, som ikke giver risiko for skader på træerne, ellers er man jo lige vidt. Hvis der er brugt opbinding i forbindelse med plantning, kan denne ofte fungere som en ekstra beskyttelse af træet. Imidlertid bør opbindingen fjernes efter nogle år, men træerne har typisk behov for beskyttelse i et længere tidsrum. Alt efter opbindingsmetode kan pælene blive stående, når selve opbindingen fjernes, eller man kan sætte særlige pæle op (figur 6). Ulempen ved metoden med bar jord med særlig renholdelsesbehov og ekstra stammebeskyttelse er selvfølgelig omkostningerne. Derfor bør man altid indregne disse ekstra plejeudgifter ved projektering af træbeplantninger. Hellere fem træer, som er godt beskyttet, end ti der ikke overlever i det lange løb. Iben M. Thomsen er seniorrådgiver i svampesygdomme på træer, Anne Mette Dahl Jensen er seniorrådgiver i græs til golfbaner og plæner. Litteratur Andersen, S. 2009. Alvorlige sygdomme i træer. Trusler mod banens træer og mulige forholdsregler. Greenkeeperen 23(4): 20-22. Bühler, O.; Thomsen, I.M.; Kristoffersen, P. 2007. Stammeskader på nyplantede allétræer. Videnblad 5.39-1. Videntjenesten for Park og Landskab, Skov & Landskab. Bühler, O.; Thomsen, I.M.; Kristoffersen, P. 2007. Stammebeskyttelse på nyplantede allétræer. Videnblad 5.39-2. Videntje- nesten for Park og Landskab, Skov & Landskab. Ebdrup, J. 2007. Valg af beplantning til golfanlæg. Greenkeeperen 21(3): 40-41. Jensen, A.M.D.; Kristoffersen, P. 2007. Kvaliteten i beplantninger på golfbanen. Greenkeeperen 21(1): 76-79. Mortensen, L. 2008. Lidt om beplantning. Greenkeeperen 22(3): 14-16. Thomsen, I.M.; Bühler, O. 2010. Stammeskader på bytræer fra påkørsel. Videnblad 5.393. Videntjenesten for Park og Landskab, Skov & Landskab. Foto AMDJ Figur 6: Bar jord og pæle beskytter de tre forreste træer på denne golfbane, mens træerne i baggrunden kun har fodpose og en enkelt opbindingspæl som værn mod påkørselsskader. Greenkeeperen >> 1 2010 << >> 13
Download PDF fil