>> I ntegreret græsplejeprogram << A rtikel Slow Release & Svampemiddel Behandling Konventionel & Svampemiddel 0 10 20 30 40 50 Effektforøgelse ved brug af gødning og svampemiddel vs. svampemiddel alene (%) Figur 2: Gødningens effekt på effektiviteten af Svampemidler (%). Der blev anvendt et program med afspændingsmiddel (wetting agent – WA) bestående af fire udbringninger; to udbringninger med et traditionelt afspændingsmidddel (okt. ’07 og aug. ’08), og to udbringninger med et afspændingsmiddel der er i stand til at afbalancere forholdet mellem vand og luft i vækstlaget (april og juni ’08). Et langtidsvirkende flydende jernprodukt (6,9 %) med en virkning på op til 6 uger, blev anvendt med intervaller på 6 uger under hele forsøget. Der blev sprøjtet med fungicider på tidspunkter med en forventet høj sygdomsaktivitet (azoxystrobin okt. ’07, chlorothalonil april ’08, propiconazol juni ’08 og azoxystrobin aug. ’08). De beskrevne programmer blev anvendt kombineret for at belyse fordelene ved brugen af en integreret plejeplan. Følgende kombinationer blev afprøvet (to komponenter): SRF og WA, SRF og Jern, SRF og fungicider, CONV og WA, CONV og Jern, CONV og Fungicid og følgende kombinationer med tre komponenter: SRF, WA og Jern samt CONV, WA og Jern. Der blev i alle kombinationer anvendt de samme udbringningsintervaller. De tre faktorer der blev evalueret under forsøget var: Sygdomsangreb ( %-del kvadrater i en matrix 0,75x0,75 cm inficeret), Græskvalitet (1-10 skala) og det visuelle indtryk af farven på græstørven (1-10 skala). Vurderingerne blev foretaget hver anden uge i vækstsæsonen og månedligt i vinterperioden. Alle data blev underkastet en ANOVA analyse (statistisk analysemodel). Resultater og diskussion Der var et vedvarende sygdomstryk fra Sneskimmel (Microdochium nivale) gennem hele den 16 måneder lange forsøgsperiode, med en gennemsnitlig sygdoms påvirkning på 14,1 % af de ikke behandlede testfelter, med et maksimum hen over vinteren 2008/2009 på 43 %. Testdata præsenteret i figur 1 viser reduktionen af sygdomme i de behandlede felter (%) sammenlignet med de ubehandlede kontrolfelter set over 27 evalueringer fra november 2007 til marts 2008. Der var mindre sygdom i felter behandlet med langsomt virkende gødning (fig. 1) end i de der havde fået konventionel gødning, med en gennemsnitlig reduktion i sygdomsangrebne felter på henholdsvis 28,2 % og 8,7 %. Brugen af et program med afspændingsmiddel reducerede også sygdomstrykket med 24,0 % sammenlignet med felter der ikke var behandlet (fig. 1) Reduktionen af sygdomme blev yderligere forbedret når den langsomtvirkende gødning blev brugt sammen med afspændingsmiddel, dette gav en reduktion på 35,1 %. Kombinationen af langsomtvirkende gødning og flydende jern reducerede sygdomsangrebene med 54,8 %, sammenlignet med de ubehandlede felter, og man så en yderligere reduktion hvis der blev brugt et program bestående af langsomtvirkende gødning (SRF), afspændingsmiddel (WA) og jern – brugen af dette program resulterede i en reduktion på 71,4 %, dette blev observeret i 19 af de 27 evalueringer under forsøget. Resultaterne viser at man ved at vælge den optimale gødning sammenholdt med brugen af det rette afspændingsprogram, kan optimere græssets modstandsdygtighed overfor sygdomme. Forsøgene viser yderligere at brugen af integreret græspleje giver en øget effektivitet af de benyttede svampemidler. Dette viste sig ved en øget effekt på 6 % når der var tale om et program med konventionel gødning, mens man så en forøgelse i effektiviteten på 46 % når programmet med langsomtvirkende gødning (SRF) blev anvendt, begge tal er sammenlignet med brugen af svampemidler alene (figur 2). Konklusion Forsøgene underbyggede at brugen af en integreret græsplejeplan kan reducere sygdomstrykket gennem en kombination af forbedret græssundhed samt frembringelsen af vækstbetingelser der hæmmer udviklingen af sygdomme. Effektiviteten af svampemidler vil ligeledes øges ved brug af “slow release” gødning. Litteratur Beard, J.B. 1998. Turf Management for Golf Courses. Carrow, R.N., Waddington, D.V. and Rieke, P.E. 2001 Turfgrass Soil Fertility and Chemical Problems Greenkeeperen >> 3 2010 << >> 75
Download PDF fil