FAGLIGT Dr. Thom Nikolai, MSU var hovedtaler ved årets DGA uge i november. Hans besøg blev gjort økonomisk muligt af Ransomes Jacobsen og Svenningsens i fællesskab De 10 bedste grunde til at tromle dine greens Dr. Thom Nikolai, en af verdens bedste Turfgrass professorer – og en kæmpe succes ved DGA Ugen i 2015 – fortæller os her i Greenkeeperen om lyksalighederne ved letvægtstromling af greens. AF THOM NIKOLAI, OVERSAT TIL DANSK AF MARTIN NILSSON, CHEFGREENKEEPER KØBENHAVNS GOLF KLUB Da jeg startede mit første studie af letvægtstromling af greens på Michigan State University (MSU) i 1993, havde jeg ingen ide om, at jeg stadig ville forske i dette område 20 år senere. I 90’erne var det oprindelige formål, at samle data ind om hvorvidt letvægtstromling var skadeligt eller ej. Der var masser af spørgsmål om hvorvidt tromlefrekvensen skulle begrænses da den måske kunne medføre komprimering af jorden, forårsage skader på græsbladet eller medvirke til spredning af svampesygdomme. Hvis vi ser lidt tilbage i tiden, så brugtes tromling af greens i starten af 00’erne kun til at trykke jorden på plads efter frosthævninger, til forberedelse af såbed og til at øge hastigheden på greens til turneringer – hvis tromlen brugtes overhovedet. I dag, på grund af uventede resultater fra talrige forskningsstudier, er brugen af tromling udvidet til at være et redskab til at sikre en sund græsplante og give øget kundetilfredshed. Grundet min omfattende forskning med tromling er jeg blevet spurgt masser af gange om jeg ikke vil komme med en ”De 10 bedste grunde til at tromle dine greens”. Jeg må indrømme, at jeg oprindeligt hånede ideen, men sandheden er, at jeg er den helt rigtige til at lave en sådan liste og jeg gav efter til sidst. Så nu kommer den: 10. Udjævne frosthævning og undgå skalperinger De talrige fryse/tø perioder, der kan forekomme i geografiske områder med hårde vintre, giver frosthævninger af jorden hvilket medfører ujævne spiloverflader i foråret. F.eks. på Island kan frosthævninger løfte jorden op til 30 cm. I disse områder er det traditionen, at tromle græsoverfladerne for at mindske risikoen for skalperinger inden den egentlige græsklipning starter i foråret. Ligeledes, kan masser af regn og fugtigt vejr få filtlaget i græstørven til at svulme op, hvilket øger risikoen for skalperinger. Under sådanne klimatiske forhold kan tromling før klipning mindske risikoen for skalperinger. 9. Forberedelse af såbedet Tromling er vigtigt for etablering af græsarealer af flere årsager. Først og fremmest er det afgørende at tromle et såbed mange gange før selve såningen for at komprimere rodzonen og reducere eller forhindre sætningsskader under eller efter etableringen. For det andet, talrige græsbøger prædiker vigtigheden af, at have en god frø-til-jord kontakt under etableringen af græsarealet, og den bedste metode til at opnå en god frø-til jord kontakt er at tromle arealet lige efter såning. 10 GREENKEEPEREN NR. 1 - 2016 Forsøg med tromling ved såning. Feltet i midten er blevet tromlet 3 gange om ugen, feltet til venstre aldrig og feltet til højre 5 gange om ugen under etableringen efter såningen
Ud over dette, viste et projekt på MSU om etablering af puttinggreens, at forsøgsfelter, der blev tromlet flere gange om ugen opnåede en hurtigere dækning og kom hurtigere i spil end forsøgsfelter, der ikke var blevet tromlet (foto 1). 8. Bredbladet ukrudt, mos og alger Der har aldrig været etableret forsøgsfelter designet med det formål, at undersøge hvorvidt tromling har indflydelse på udviklingen af bredbladet ukrudt, mos og alger, men beslægtet forskning har dokumenteret at tromling virker hæmmende på dem alle. Et MSU projekt fra 1996 viste, at puttinggreens tromlet 3 gange om ugen havde mindre bredbladet ukrudt og mos end greens, der ikke var blevet tromlet. Ydermere viste et kandidatstudie fra 2008 af Jay Richards, University of Arkansas, at tromling hæmmer udviklingen af alger. Præcist hvorfor regelmæssig tromling reducerer udbredelsen af disse skadevoldere er ikke kendt, men to forskellige teorier trænger sig på. Den første handler om, at regelmæssig tromling øger tætheden af græsset og derved gør det vanskeligere for skadevolderne at etablere sig. Den anden teori går på, at skadevolderne (specielt mos) ikke kan tåle den trafik som regelmæssig tromling udgør. 7. Mindre ”Localised Dry Spot” (LDS) – lokaliserede tørkepletter Et forsøg med tromling af greens foretaget på MSU fra 1995 til 2000 afslørede, at greens, der var blevet tromlet 3 gange om ugen, havde signifikant mindre forekomst af LDS end greens, der aldrig blev tromlet (foto 2). Jordprøver fra forsøget viste, at de tromlede felter tilbageholdte mere fugt og havde en større rodmasse end de felter, der ikke var tromlet. Tydeligvis vil en højere fugtighed og en større rodmasse føre til mindre LDS på en puttinggreen. I de seneste år er det blevet væsentligt nemmere for både forskere og greenkeepere, at måle det volumetriske vandindhold, da teknologien bag er væsentligt forbedret. TDR målinger har, ved vores tromlingsforsøg konsekvent vist, at tromling øger jordens fugtighed. 6. Klippehøjden hævet og hastigheden fastholdt Figur 1 viser greens hastighedsmålinger fra mit allerførste klippehøjde/tromlings-forsøg. Felter klippet i 5 mm blev tromlet 3 gange om ugen og blev sammenlignet med felter, der blev klippet i 4 mm uden tromling. I begyndelsen af forsøget var de felter med en højere klippehøjde langsommere end dem ved en lavere klippehøjde. Men efter halvanden uge opnåede de felter med en højere klippehøjde ligeså høje (og i nogle tilfælde hurtigere) rullehastigheder som dem der blev klippet ved en lavere klippehøjde. Interessant nok, gav tromlingen så meget ”gemt” rullehastighed, at selv dagen efter, var de greens, der var blevet tromlet ved en højere klippehøjde stadig hurtigere end de greens, der var klippet i en lavere klippehøjde (figur 2). // fortsættes side 12 // Foto 2: Forsøg med forekomst af ”Localised Dry Spot” (LDS) – lokaliserede tørkepletter- ved tromling. Feltet til venstre er aldrig blevet tromlet, mens feltet til højre er tromlet 3 gange om ugen Figur 1: Effekten af klip ved lavere højde (4 mm) sammenlignet med tromle og klip ved en højere klippehøjde (5 mm). Figur 2: Den ”indlejrede” effekt af at tromle hyppigt. Greens, der var blevet tromlet ved en højere klippehøjde (5 mm) - den blå kurve- var hurtigere dagen efter tromling end de greens, der var klippet i en lavere klippehøjde (4 mm) og ikke tromlet. NR. 1 - 2016 GREENKEEPEREN 11