MENNESKE RETTIGHEDER FNs principper om samfundsansvar og bæredygtighed Virksomheden bør 1. Støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerrettigheder, og 2. Sikre, at den ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. POLITIKKER Danish Agro støtter og respekterer internationalt anerkendte menneskerettigheder på tværs af virksomheden. Det betyder, at vi støtter og respekterer internationale aftaler om menneskerettigheder. Vi accepterer ikke tvangsarbejde og/eller børnearbejde, og respekterer medarbejdernes frie valg af fagforeninger og deres ret til at deltage i overenskomstforhandlinger. Vi overholder desuden gældende standarder vedrørende arbejdstid på tværs af koncernen. Derudover sikrer vi, at lønninger lever op til lovgivning og branchestandarder i de lande, hvor vi har aktiviteter. AKTIVITETER OG RESULTATER Koncernens støtte og respekt for internationale konventioner omkring menneskerettigheder er reflekteret internt i organisationen, herunder i vores HR-politikker og eksternt i de samhandels- og samarbejdsaktiviteter vi indgår i internationalt. Danish Agro har i 2016 arbejdet med Komiteen for god Selskabsledelses anbefalinger af 6. maj 2013. God selskabsledelse er et overordnet samlebegreb for en række handlemåder og initiativer, som indgår i ”den gode ledelse” af større selskaber. I 2016 har Danish Agros bestyrelse arbejdet aktivt med identificering og opgradering af eksisterende kompetencer i bestyrelsen. Danish Agro koncernen har derudover aktivt arbejdet med måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsens samt afrapportering heraf. Danish Agro driver forretning indenfor en mandsdomineret branche, og er en relativ mandsdomineret virksomhed. Det er i praksis vanskeligt at tiltrække kvinder til bestyrelsesposter og lederstillinger i grovvarebranchen. I den nuværende bestyrelse for Danish Agro er der på regionsmøderne valgt 9 medlemmer, hvoraf alle er mænd. Danish Agro går ind for diversitet i bestyrelsen, herunder også den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen. Diversitet skal prioriteres, men må ikke prioriteres på bekostning af kompetencer. Danish Agros bestyrelse mener derfor, at det vil være et ambitiøst og realistisk måltal senest på generalforsamlingen i 2018, at øge den nuværende fordeling i bestyrelsen til 15 % (svarende til 1 person). 4
Download PDF fil