SLOW CITY Cittaslow-begrebet opstod i 1999 i Italien og er inspirereret af bevægelsen Slow Food, der startede ti år tidligere som et modtræk til fast food. Slow Food-bevægelsen udsprang af en protest mod planen om at åbne en McDonalds ved Den Spanske Trappe i Rom. Ikke fordi man havde noget imod, at mad tilberedes hurtigt, men fordi man mener, at hele fast foodkonceptet hviler på ensretning, industrielt forarbejdede produkter og manglende fokus på etik, kvalitet og bæredygtighed. “Vi kæmper stadig med, at folk tror, vi går højt op i gryderetter, der har simret i 5-6 timer. Men sådan er det ikke. Det, vi arbejder for, er at fremme omhuen i fødevarefremstillingen,” siger formanden for den københavnske afdeling af Slow Food i Danmark, Johan Dal. Slow Food Danmark arrangerer madfestivaler, virksomhedsbesøg, debatarrangementer og markeder, hvor folk kan bytte ting, de selv har lavet – fra syltetøj til småkager. En stor del af Slow Food-bevægelsens fokus er også på madens lokale karakter. “Madkultur giver os identitet og historie. Det er noget, vi kan være forankret i og dele med andre,” siger Johan Dal, der er kandidat i integrerede fødevarestudier. Slow-bevægelsen består både af folk, der privat lever efter ideerne, og andre, som beskæftiger sig med dem professionelt. Der er ikke et fælles hovedkvarter eller strategi, men flere af sideskuddene har organisationer. Som Cittaslow, hvor den italienske moderafdeling foreløbig har udstedt sneglecertifikatet til 228 byer verden over. Og borgmester Lars Erik Hornemann pointerer, at man ikke behøver et særligt budget til Cittaslow: “Man skal bare sørge for at have det med i planlægningen. Principperne er fx tænkt ind i udviklingen af stisystemerne uden for byen og den nye landskabsbydel Tankefuld,” siger han. LANGSOM TILTRÆKNING I dag bliver der skrevet talrige bestsellere om Slow-emnet, afholdt konferencer og forsket i bevægelsen. Men det var en en gruppe østrigske universitetsfolk, der i 1990 nogle af de første på banen. Som en modreaktion på hurtigheden i den vestlige verden – fra svineproduktion til politiske beslutninger – grundlagde de Foreningen til Tidens Forlængelse. De forsøger at vende udviklingen ved at insistere på, at deres egen forskning får den nødvendige tid. Det, mener de, er bedre for samfundet, miljøet og individet. Og i Svendborg er det faktisk netop byens status som Cittaslow, der har tiltrukket to nye skatteborgere. Sociolog Sabine Wengel Eilertsen og hendes mand har boet her siden maj 2016 og er rigtig glade for det. De kom hertil, da de skulle hjem til Danmark efter tre år i udlandet. “Vi valgte Svendborg, fordi jeg havde læst om Cittaslow på kommunens hjemmeside. Det værdigrundlag og dna, der er i det, er jeg ret vild med. Vi syntes, det var fantastisk, at en hel kommune havde valgt at arbejde med det i deres planlægning,” fortæller Sabine Wengel Eilertsen, der er en af de ikke så få, som har læst den canadiske journalist Carl Honorés Lev livet langsomt fra 2007, der nærmest er blevet en bibel for bevægelsen og oversat til 30 sprog. Det var borgmester Paolo Saturnini fra den lille by Greve in Chianti i Toscana, der fik ideen til Cittaslow-bevægelsen. Han ville bruge de lokale særpræg til at udvikle byen – i et roligt tempo. EN LANGSOM BOLIG Ligesom Slow Food var et modtræk til fast food, er Slow Homes et svar på det, som bevægelsen kalder fast houses. Udtrykket kommer fra tre canadiske arkitekter, der vil gøre op med standardiserede, masseproducerede huse som er mere egnede til at kigge på end at bo i. Arkitekterne dannede Slow Home Studio, som nu i 10 år har bygget huse, der er bæredygtige, individuelt tilpassede og samtidig økonomisk overkommelige. Flere firmaer er siden kommet til. Også i boligindretningen kan man go slow: Slow Design ses blandt møbel- og brugskunstdesignere, der laver ting med direkte budskaber om langsomhed. Designere fra SlowLab i New York har fx opfundet en kurv, der vælter, hvis man fylder den for hurtigt, og et ur, som består af en metalskive med en perlekæde spændt ud over. Det måler tiden ved, at en perle falder ned hvert femte minut. TIDSLINJE Tidsopfattelsen i Danmark – fra cyklisk til lineær. Cirkulær tidsopfattelse med årets gang som en evig rytme, hvor man vendte tilbage til naturens og kultens gentagelser. ▲ HEDENSK TID 52 Ud & Se Februar 2017 Harald Blåtand melder ud på Jellingstenen, at han har kristnet danerne. Med kristendommen møder vi den lineære tidsopfattelse. ▲ DET SENE 900-TAL Gradvis indførelse af kristendom, men i bondesamfundet er tiden stadig cyklisk og arbejdet indrettet efter årstiderne. ▲ 1050 Det første mekaniske ur i Danmark sættes op i Ribe Domkirke. ▲ 1401 Mekaniske ure vinder frem hos overklassen og i klostre, hvor man hidtil havde solure, som målte tiden i forskellig længde alt efter årstiden. ▲ 1400-1500-TALLET
Download PDF fil