D e store træskibe ligger stille i havnen i Svendborg, men både biler og mennesker på gaderne bevæger sig helt almindeligt, selvom Svendborg bruger en snegl som logo. “Sneglen kan misforstås, for det handler ikke om, at alting skal gå langsomt, men om at handle med større eftertanke,” siger borgmester Lars Erik Hornemann. “Det handler ikke om at sætte tiden i stå, men om at passe på alt det, der giver byen sin særlige karakter – samtidig med at vi udvikler os.” Nærvær, kvalitet og fordybelse er i fokus, når man er Cittaslow. Siden Svendborg i 2008 fik sit Cittaslowcertifikat, har kommunen været forpligtet på 52 områder fra miljøpolitik, affaldssortering og byplanlægning til regulering af reklamer i det offentlige rum. Noget af det vigtigste for en Cittaslow er at dyrke den kultur, som findes i byen. En del af øvelsen er også at fremme lokale produkter. Det gør Svendborg hver sommer, når det velbesøgte fødevaremarked Kulinarisk Sydfyn ruller ud i byens gader. Sidste år havde forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet et særligt program for børn, hvor de lærte at lave kunsttryk af fladfisk med den traditionelle japanske Gyotaku-teknik og bagefter tilberede en lækker ret af fisken. Cittaslow-kriterierne, forpligter nemlig også til at undervise børn i ernæringslære ud fra Slow Food-filosofien. “Selvom de fleste nok kommer på markedet for at få smagsprøver, så oplever vi også, at der bliver tænkt over vores budskaber om kvalitet, etik og lokale traditioner,” siger Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn, som også er formand for byens Cittaslow-råd. Det var ham, der i 2005 fik ideen til at gøre Svendborg slow. Februar 2017 Ud & Se 51
Download PDF fil