Bat t l e m i n d o g h o me mi nd I krigssituationer er soldater trænede til mentalt at befinde sig i det, man kalder battlemind. Her er soldaten hyperårvågen og klar til at forsvare sig mod enhver fjende på sin vej. Når soldaterne kommer hjem, er det meningen, at de skal overgå til homemind, hvor de sænker deres parader og stressniveau. Men mange soldater har svært ved at forlade deres battlemind, hvilket vil sige, at de også derhjemme er stressede og ser ethvert menneske som en potentiel fjende. Veteranhjemmet i aalborg ligger tæt ved vandet. det er christian hansforts yndlingssted. her plejede han at springe i faldskærm, nu kan han bare godt lide at være her alene. Jeg syNtes Jo Ikke selv, at Jeg var på raNdeN af et saMMeNbrud To dage før ulykken, hvor den kvindelige soldat blev dræbt, havde overlægen i lejren advaret Christian Hansfort om hans psykiske tilstand. Den er kritisk, husker Christian Hansfort lægen sige. − Jeg syntes jo ikke selv, at jeg var på randen af et sammenbrud. Men da jeg modtager rapporten om drabet på den kvindelige soldat, ér jeg presset, indrømmer han. Christian Hansfort skulle læse korrektur på rapporten, før den blev sendt til Danmark sammen med båren. Det var en ulykke, hvor en vejsidebombe havde sprængt et pansret køretøj i stykker. − Den er meget detaljeret, men jeg havde jo læst sådanne rapporter utallige gange før, siger han. sursød lugt Da Christian Hansfort efter gennemlæsningen gik ned til kantinen, cookhouse, for at spise frokost, fortalte duften ham, at menuen stod på kylling med sursød sovs. Normalt er han ikke kræsen, men kombinationen af de mange detaljer fra rapporten, som havde skabt alt andet end behagelige billeder på nethinden, og den sødlige lugt fra køkkenet fik ham til at ryste og sendte ham direkte tilbage til udsendelsen i 2007, til den afghanske pige, spædbarnet og drengebenene i den bombede landsby. − Jeg gik helt kold. Jeg fik et angstanfald, begyndte at græde, og efter det kunne jeg ingenting, Jeg blev sat til at lave de mest lavpraktiske ting, men jeg kunne ikke engang finde ud af at hente toiletpapir på depotet, siger Christian Hansfort. Selvom overlægen havde advaret ham f lere gange, ville han ikke indrømme over for sig selv og sine kolleger, at den var gal. − Når man er udsendt, kommer man meget tæt på hinanden. Man sover ti mand i samme telt. Man spiser sammen, dyrker motion sammen, spiller Bezzerwizzer sammen, og der bliver talt om sport, piger og computerspil. Men der bliver meget sjældent talt om følelser, fortæller Christian Hansfort. − Det er en rendyrket machokultur, og før i tiden var jeg selv med til at fodre den. På grund af Christian Hansforts 25 år i Forsvaret med syv udsendelser i bagagen var det endnu sværere for ham at se sin situation i øjnene. − Det så jo ikke godt ud, hvis jeg bukkede under og blev sendt hjem med stress. Men hjemsendt blev han. To tredjedele inde i sin syvende udsendelse blev han sat på et f ly som eskorte til den næste soldat, der blev dræbt. Juni 2014 Ud & Se 51
Download PDF fil