konstant træffe valg om, hvordan det hele skal lyde. man kommer så langt ind i detaljerne, at det giver mening at lægge endnu flere på. i går kiggede en kammerat forbi, efter at jeg havde siddet og arbejdet med det her nummer i tre måneder og tænkt: ’nu er den dér’. men så snart jeg spillede det for ham, kunne jeg høre, at det ikke fungerede alligevel. når man får selskab, hører man musikken med andres ører, og det kan være en hård erkendelse. i den underskov af lydspor, som perfektionisten anders trentemøller indspiller, klipper og klistrer sammen i hjemmestudiet, opfanger den opmærksomme lytter måske de strejf af skov, som altid har draget ham. Det kunne være knasende blade eller solsorte, som han har indfanget og dernæst anbragt langt tilbage i lydbilledet. – jeg er fascineret af den baggrundsstøj, som man kun hører, hvis man lytter grundigt efter. når jeg er ude at rejse, har jeg en optager med mig. sidst jeg var i brasilien, kom jeg hjem med optagelser fra en kæmpe sø og en landsby. Der skete ikke særlig meget, men der var en atmosfære, som jeg kunne bruge. Så man skal virkelig vide det for at høre det? – netop. ellers er det kun underbevidstheden, der opfanger noget. På den nye plade har jeg fokuseret meget på at køre den elektroniske lyd gennem boksen dernede, så det hele ender med at lyde analogt, fortæller han og peger på et nyindkøbt metallisk monstrum under skrivebordet, som manipulerer musikprogrammeringerne og sender dem tilbage i en mere organisk indpakning: – jeg kan godt lide varme lyde, og jeg er nok blevet træt af dansemusik, som hørbart kun er lavet på en computer. Det bliver let så koldt og følelsesløst. Er det, fordi der i bund og grund er noget ufint over at lave musik på en computer, synes du? – nej, men det kommer an på, hvordan man bruger den. sulten. og så glemte han tiden og var lige ved at komme for sent til vores aftale, selvom kalenderfunktionen på hans iPhone mindede ham om den en halv time forinden. Han bestiller vintersalat og en vegetarisk pastaret og tapper fingrene mod bordpladen, indtil der er serveret. Du er småberømt for din distræthed. Har den altid været der? – ja, det har den vist nok. Stammer den fra din far eller din mor? – Den kunne godt stamme fra min far. min kæreste er ved at blive sindssyg over, at jeg glemmer så mange ting. jeg tror, jeg havde otte forskellige telefoner sidste år. jeg glemmer tit at få spist, og når jeg så bliver vildt sulten, spiser jeg også for usundt, opremser anders trentemøller med sin vanlige sans for selvkritik, der på udenforstående kan virke unødvendigt hård. men i virkeligheden handler det i lige så høj grad om en betragtelig portion selvironi. – jeg har faktisk købt en frugtpresser af samme grund . Men du mangler frugterne at putte i den? – netop. Det er ikke holdbart i længden, jeg ved det godt, sukker han og ryster på hovedet. så kommer han i tanker om noget mere, han netop har svedt ud. EN kræSEN HErrE • Født 16. oktober 1972. • Opvokset med forældre og lillesøster i Nyråd ved Vordingborg. • Fik sin studentereksamen i 1991 med et 13-tal i musik – hans gennemsnit endte på 8,3. • Har blandt andet remixet for Röyksopp, Franz Ferdinand og The Knife. • Begyndte sin dj-karriere med kollegaen T.O.M og blev hurtigt en efterspurgt dj i udlandet. • Hans musik er blandt andet blevet brugt i reklamer for SAS og DSB. • I 2006 udkom debutalbummet ’The Last Resort’, der blev præmieret af Statens Kunstfond. Året efter fulgte opsamlingen ’The Trentemøller Chronicles’. • Til maj sender Trentemøller sit andet regulære album på gaden. • Han er nomineret til en amerikansk Grammy for årets bedste remix. Distrætheden selv Da vi mødes fjerde gang, er det til frokost på en restaurant på Vesterbro. anders trentemøller har igen knoklet sig ud i natten. men klokken nåede kun at blive fire, før det var sengetid, anfører han. til gengæld er han stået direkte op og har sat sig foran computeren for at fortsætte arbejdet med at forkorte den kommende plades første singleudspil. så han har ikke spist i lang tid og er gevaldigt – jeg har også glemt at gå i bad i dag. Det er typisk mig, når jeg får en idé. anders trentemøllers mundvige skubber sig ud i skægstubbene og ender i et grin. Han taler videre om den kommende plade, der bliver mindre elektronisk og endnu mere dyster end forgængeren. Han kan ikke forklare hvorfor, men lægger ikke skjul på, at musikken afspejler hans sindsstemning, når han sidder foran skærmen og komponerer. ikke at det har været nogle triste år, nærmest tværtimod, men når man nu har en forkærlighed for melankoli, skal der ikke meget til for at lade sig suge ned i de dunkle sfærer. anders trentemøller bemærker da også den heftige efterårsblæst, der hvirvler op i det sidste løvfald ude på Halmtorvet. efteråret er ikke overraskende hans foretrukne årstid. sådan har det altid været. – Det passer jo også sindssygt godt til musikken. når jeg hører de nye numre, mærker jeg skoven, lyset og det dramatiske vejr, der trækker sig sammen over mig. i det næste efterår skal han ud i verden og optræde med sin nye plade. med sig tager han tøjdesigneren Henrik Vibskov, som også er trommeslager, og musikeren mikael simpson på guitar. De tre er gode venner og nyder hver især at træde i baggrunden, når en af de andre står øverst på plakaten. – jeg kunne ikke turnere med nogen musikere, der var hyret ind udefra. Vi skal have et fedt forhold indbyrdes. så føles det heller ikke som en pligt, siger anders trentemøller, der ikke vil savne de store spillejob som ensomt rejsende dj, når eller hvis han en dag skal stifte sin egen familie. men danskeren har også været der og gjort det. blevet vækket klokken fem om morgenen på sit hotelværelse i en vilkårlig storby og sat sig ud i en kold bil med søvn i øjnene for at blive fragtet ud mod en gigantisk technofest, et frådende rave, hvor deltagerne allerede har tonset igennem i timevis og modtager ham uforbeholdent, som en hjemvendt helt fra barndommens dystre tegneserieunivers. – Det er så surrealistisk, men adrenalinen får jo altid én i gang. selvom man mest af alt har lyst til at høre jazz, spille skak og drikke et glas rødvin. Det er sandt, hvad folk siger om anders trentemøller fra nyråd ved Vordingborg. medgangen lader ikke til at korrumpere ham. Han trives stadig i sin egen verden. ❧ 26 Ud & Se j a n u a r 2 0 10
Download PDF fil